DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

32 broplads til det skævtliggende Slot med Slotsholmens andre Bygninger langt borte, og i Synslinien Konturerne af Absalon paa den stejlende Hest. Om dette Dobbelttorv er allerede talt. Men set fra Østergade opfatter man mere det Hele som een stor samlet Plads med et blot i al Almindelighed befriende Udsyn fremefter og til Siden. Mod Vimmelskaftet danner Pladsvæggene et i Bunden lukket Perspektiv, men mod Slotsholmen virker Højbroplads som et mægtigt Scenearrangement med Pladsvæggene som Kulisser og Slotsholms- partiet med det stærkt dominerende Christiansborg som Baggrund. Dette kø­ benhavnske Plads- og Bybillede minder os om det nære Slægtskab, der kan være mellem Theateret og Arkitekturen i den store Stil — et Slægtskab, der ganske vist er fremkommet gennem Tilfældigheder, men som i Barokkulturens Dage gjorde sig bevist og suverænt gældende. Atter her er det værd at mærke sig, hvor fjærntliggende i Tid Forud­ sætningen for dette Parti af Strøget blev til. Thi hvad selve Amagertorv angaar, er det et typisk middelalderligt langstrakt Trekanttorv, af hvis Syd­ væg ganske vist et Stykke er fjærnet for at Fløjbroplads kunde fremkomme og de to Pladser glide sammen til en Dobbeltplads. Nuværende Amagertorv er dog kun en lille Rest af det meget gamle og lange Østertorv, der strakte sig helt hen mod Stadens Østgrænse. Det er imidlertid, som om Strøgets torveagtige Bredde her i nogen Grad har skaanet den ældre Bebyggelse. Paa Nordsiden staar endnu Borgmester Mathias Hansens vel istandsatte Renaissancegaard fra \6\6 som et Minde om, hvorledes Bebyggelse langs Hovedgaderne kunde være i Christian IV ’s Dage. Og lige overfor, langs Amagertorvs Sydside, slutter en Række Empirehuse op — alle opført i Tiden efter Branden 1795. Moderne Omdannelser har disse Ejendomme ganske vist ikke kunnet slippe for, men de har dog ikke helt mistet deres oprindelige Yræsen og giver denne Pladsvæg en vis, rolig, ensartet Holdning. Anderledes længere oppe paa Amagertorv. Men netop her, midt i al Modernisme, møder os pludselig og uden al Forberedelse noget overraskende: atter en Pladsdannelse — og behersket af et Par Mo­ numentalbygninger. Det er Partiet ved Helligaandskirken, med det middelalder­ lige Helligaandshus, Københavns eneste helt bevarede gotiske Profanbygning, med den halvtmiddelalderlige Kirke, Vaabenhus i Renaissancebarok, Renais- sancespir i Storcks Gengivelse og endelig paa Nordsiden af Kirken Griffen- feldts helbarokke, runde Gravkapel. Begge Bygninger — Kirke og Hus — ligger lidt tilbage fra Gaden, paa den træbevoksede tidligere Kirkegaard, og der er i denne saa pludselige rumlige Udvidelse af Gaden ikke blot den sædvanlige Følelse af noget befriende, men samtidig noget overmaade hyg­ geligt og fortroligt, fordi man har de fremmedvirkende Bygninger saa for­ holdsvis nær ind paa Livet. Arkitekturen i det gamle ærværdige Bygnings­ anlæg er, som alt antydet, en mærkelig, næsten snurrig Blanding af Stilarter og rig paa plastiske, maleriske og interessante koloristiske Egenskaber. Det