DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

A fb. 2 1 , Partiet om Helligaandskirken. Charles Christensen del.

tunge og lave Helligaandshus, den høje og lette Kirke, fremspringende Partier og tilbagetrukne Partier, det massive i selve Bygningerne, det gennem­ brudte, luftige i Spiret — og sidst, men ikke mindst, Murstenenes Røde og Spirets Irgrønne. Alle disse Kontrastvirkninger gaar op i højere Enhed og giver os, naar vi vandrer forbi, udenfor Gitterværket, en stærk, historisk be­ tonet Oplevelse. Her er et af de faa Steder i København, hvor man faar det haandgribelige Bevis for, at København er en gammel By, med Rødder i fjærne Tider, og at sandelig heller ikke denne Stad er bleven bygget paa een Dag. Og det første Indtryk ikke blot holder sig, men bekræftes, naar man følger Gaderne udenom Kirkepladsens andre Sider. Man ser nu tydeligt, at de to Bygninger — Kirke og Helligaandshus — kun er Rester fra et større Arkitekturværk — et typisk firlænget Klosteranlæg, hvor Helligaandsbrød- rene i Kristian I’s Tid indrettede sig med den store Sygesal i Vestfløjen. A f de to supplerende Fløje — den nordre og den østre — er kun Smaa- stumper tilbage. Ogsaa set fra Hjørnet af Niels Hemmingsensgade og Wal- kendorfsgade er Synet af de to Bygninger virkningsfuldt over al Maade. Man har herfra fuldt Overblik over dem og aner samtidig det oprindelige store Arkitekturanlæg. Som det nu er, folder de to i Vinkel opførte Bygninger sig ud efter Bredden i al deres Fylde og Egenart. Her er vi forøvrigt midt