DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

Afb. 3 y. Graabrødretorv. Charles Christensen del.

glade Bemaling i Stilens Manér — i sin Tid iværksat paa Initiativ af Køben­ havns Forskønnelsesforening — gør denne Plads i dens Helhed munter og festlig. Dens løjerlige Form, med de morsomme perspektiviske Forskydninger forlener den desuden med noget intimt menneskeligt. Graabrødretorv er da helt noget for sig — en smaaborgerlig Foreteelse, trods de statelige Huse mod Vest, Empirehuse, opførte efter Bombardementet 1807, og trods den store moderne Ejendom paa Nordsiden, der forøvrigt falder nogenlunde ind i Torvets Grundtone (Afb. 3< 5 , 37). Ellers er Kvarterets Gadebebyggelse stærkt præget af Senempirens fattige, men altid sobre og renlige Byggemaade. Thi Gaderne her er i særlig Grad Senempirens Værk. De har en arkitektonisk Væremaade, forskellig fra Kvar­ terets paa den anden Side af Nørregade. Een Gade er der, med en ganske særlig Holdning — det i og for sig saare beskedne St. Kannikestræde — Københavns Latinergade, med Regens og Kollegier. Der er intet pralende ved disse officielle Bygningers Arkitektur, end mindre ved de andre Huse — men denne svagt svungne, lidt mørke Gades rene Beboelseskarakter, dens vekslende røde og graa Huse, flere — som Regensbygningen og dens Genbo Ehlers Kollegium — af et særlig ærværdigt Væsen, gør den til en af Kø­ benhavns bemærkelsesværdige Gader fra en svunden Tid. Og den faar mange­ doblet Værd som Arkitekturgade, fordi den løbér mellem to Monumental-

Made with