DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

57

A fb . 40. Fra Rigsdagsgaarden, set mod Zahlkammerporten. S. Bengtsson fot.

Bygninger mod Himlen. En vis Orden og Overskuelighed præger Slotshol­ mens Bebyggelse, fordi denne beherskes af to store Arkitekturanlæg — An- læget om Bibliothekshaven og selve Christiansborg med Ridebanebygningerne. Der er imidlertid det ejendommelige ved disse to store Arkitekturanlæg, at de følger to forskellige Akser, der skærer hinanden under en ret Vinkel — en Nord—Sydgaaende og en Vest—Østgaaende, henholdsvis Bibliotheks- havens og Slottets. Disse to Anlægsakser er afgørende for hele Slotsholms- bebyggelsen! Hvad ellers er bygget udenfor disse to mægtige Anlæg, bærer mere 'Tilfældighedens Præg. Den, der gav Tonen an, idet han var den første, der tilstræbte en ordnet Bebyggelse af Slotsholmen, var Christian IV. Han skabte i Aarene omkring 1600 paa delvis opfyldt Grund, det store Søarsenal-Anlæg, bestaaende af Pro­ vianthuset i Øst, Tøjhuset i Vest og en Fløj ud mod Havnen med Ind­ sejling til et Havnebassin i nuværende Bibliotekshave. En nordre Fløj ind mod Slotsholmen var paatænkt, men blev ikke til noget. Her opførte Albertus Mathiesen senere for Frederik III den store Bygning for Kongens Bøger, Kunstsager og Artilleri, hvor nu Rigsarkivet er til Huse; Frederik IITs Bygning er senere forlænget og er nu stærkt ombygget. Dette store Anlæg var lagt efter den Nord— Sydgaaende Akse. Endnu stod paa det Tidspunkt, paa den ældre Del af Holmen, det gamle uregelmæssige Københavns Slot