DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

6 p

A fb . 5 3. Nyhavn, set fra Charlottenborgsiden. Stadsarkitekten fot.

sig Indtryk af, hvor smuk og aristokratisk en Plads Kongens Nytorv efter- haanden var blevet. Den paabudte Ensartethed i Bebyggelsen havde det vel vist sig umuligt at overholde. Men i det 18. Aarh. ejede Torvet alligevel en vis arkitektonisk Helhedsstemning. Arkitekturen i Størsteparten af de Byg­ ninger, der indfattede det — store og smaa, offentlige og private — holdtes alle sammen af det korrekte, velordnede, i den enkelte Bygning altid lige­ vægtige, der er et af Barokkens Stilmærker. De Tilføjelser i Klassicisme, Harsdorff gav denne barokke Plads i to hver for sig fine og noble Bygnings­ værker som hans eget Hus, bygget op til Charlottenborg, og Erichsens Palæ kunde ikke bryde Stemningen. Dertil er Familieskabet mellem de to Stilarter altfor intimt. Men alt medens Kongens Nytorv stod i sin Glans, var man begyndt at omkalfatre det og gribe ind i 'Torvets almindelige Idé. Allerede i det 18de Aarh. fjærnedes Krindsens Beplantninger og kun et snævert Stakitværk blev tilbage. Dette var ikke til Gavn for Pladsbilledet. Paa det store Torv maatte Statuen næsten blive helt borte; derpaa er senere bødet ved Beplantning, og nylig er »Krindsen« genopstaaet i ny Form og af god Virkning. Det er dog først i sidste Slægtled, Ulykkerne er kommet over Kongens Nytorv, saa det — trods det Faktum, at en stor Plads som denne altid vil imponere, og trods megen udmærket Arkitektur her og der — alligevel har Tilbøjelighed til at falde i Stumper og Stykker. Et for et har gamle Patri