DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

73

Afb. j j . Parti fra Nyboder. Stadsarkitekten fot.

Stokværk høje Rækkehusbebyggelse staar kun en Stump af Længen ved St. Pouls Kirke tilbage. Men hvor sober og renlig baade som Arkitektur og som Bybygning er ikke denne lille By — nu klemt inde mellem nyere Bebyggelsers høje Huse, undtagen ud mod Østre Anlæg, hvor Nyboderhusenes beskedne Størrelses­ forhold bedre kommer til deres Ret. Kommer man ind i en af de rigtige Nybodergader og stilfærdigt vandrer fremad mellem gulkalkede Husrækker med Skodde-Vinduerne forneden, vil ingen kunne unddrage sig den særegne Stemning, der slaar En i Møde — en Stemning saa vidt forskellig fra den, der ellers møder os i det gamle København indenfor Voldene. Det kan være Solskin, Graavejr eller ægte dansk Regnvejr — Gadens særegne Karakter fornægter sig ikke, bestemt som den er af mange forskellige Ting, af Gadebredden i Forhold til Hushøjden, af den gennemløbende Taggesims, af Murenes Gule og Tagenes Røde, af Vinduernes lange og rythmiske Rækker. Alt dette giver en følgestrengt gen­ nemført Helhedsvirkning. Det er Ensartetheden i Hustype, i alle arkitek­ toniske Proportioner, i Farver, der skaber dette stærke, blivende Indtryk, der igen bunder i det menneskelige — Viljen, der har krævet og gennem­ tvunget Gaden i denne souveræne Form og Skikkelse. Det 17. og 18. Aarh. fordrede jo — som ofte fremhævet — Helhed i Gadebebyggelser. Gaar man fra Gade til Gade i det endnu urørte Nyboder, baade for