DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

82

A fb . 6 3. Kastellet med Omgivelser. Luftfotografi. Flyverkorpset. Eneret.

boden. Det blev den nuværende Toldbodgade, der først blev færdig 1716. Bag disse Gadereguleringer stod Datidens største Tekniker, Ole Rømer. Om- raadet mellem de to Gader — Bredgade og Toldbodgade — blev dog først gjort modent til Bebyggelse i Midten af 18. Aarh., da Frederik V 1749 lod Eigtved udarbejde en Bebyggelsesplan for det store Terrain, en Bebyggelses­ plan, der i det store og hele blev fulgt, idet den af Eigtved foreslaaede Behandling af den store Centralplads dog blev ændret en Del af Marcus Tuscher. Eigtved udformede Bebyggelsesplanen til det langstrakte Omraade over et dominerende Gadekryds med Amaliegade som Længdeakse og Frederiks- gade som Tværakse. Afgørende for den nye Bebyggelse blev Projekteringen af en 8-kantet Centralplads i selve Gadekrydset, hvortil endvidere kom Pro­ jekteringen af en mægtig Kuppelkirke — nu Marmorkirken — i Frederiks- gades Forlængelse indefter i Byen. Derved blev Frederiksstadens Tværakse den egentlige Hovedakse — den med mest bebyggelsesmæssig Mening, fordi der her er tilstræbt og ogsaa opnaaet en monumental Forbindelse mellem Cen­ tralpladsen og et Anlæg udenfor den — her lagt ind i det ældre Kvarter hinsides Bredgade. Derfor skal ogsaa Plads og Kirke helst ses fra Toldbod­ gade (Afb. 1), allerhelst ude fra Søen, hvor den fulde Virkning af Bebyggelses­ plan og Bebyggelse alene gør sig helt gældende efter Arkitektens egentlige