DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

9 2 Strandgade lossede og ladede Skibe, dels i Kanalen, dels ved Skibbroerne i Havnen. Og selve Kanalen tjener endnu Skibsfarten; stadig staar Pakhuse som Vidnesbyrd om dens oprindelige Bestemmelse. Endelig har Christians­ havn ene tilbage en ellers totalt forsvunden Gadetype, Voldgaden — denne saa hyggelige Gade med den grønne Voldskrænt udenfor Husenes Vinduer; det er den af Fæstningsbyen bestemte særlige Gadeform. Men det skal straks siges, at det kun er sørgelige Rester af Voldgader, der nu er tilbage. Virkelige Berigelser er kommet til i 18. Aarh. — det Aarh., der havde mest Sans for det æstetiske i Bybygning. For Strandgade var Opførelsen af Christianskirken for Enden af Gaden en stor Vinding og denne Kirke og Thuras Spir paa Frelsers Kirke pryder festligt Byens Silhuet. Man behøver ikke at kende meget til Christianshavn for at forstaa, at den solide og værdige Bebyggelse fra gamle Dage holder til i Partiet mel­ lem Kanalgaderne og Havnen. Strandgade er vel nok Københavns mest hi­ storiske Gade, fordi den har Bygninger fra næsten alle Arkitekturperioder helt fra Christian IV ’s Dage og lige til Nutiden. Det er tillige en Gade, hvor det koloristiske Element gør sig stærkt gældende, fordi Husene her staar røde i Murstenens naturlige Farve eller pudsede graat i graat eller be­ malede i forskellige Farver. Men Christianshavns mærkeligste Parti var og er endnu — omend kun for Dele af det — Kanalpartiet med de gamle Huse, nogle af københavnske Borgerhuses sædvanlige Karakter, i Rococo eller Empire, andre fornemme i Stil og fornemme ved deres Størrelse. Men de taaler ikke Bygninger i saa store Dimensioner og Forhold som de sidst op­ førte ved Torvet. Og dog — ved Sommertid, naar Træerne staar grønne, naar Kanalens Vandspejl og de graalige Huses fintdelte Facader lyser i Solen, er der over den nedre Del af Overgaden oven Vandet den stærke Stemning af gammel Bykultur, der altid var Christianshavns største Klenodie (Afb. 70). En Egenskab — i vore Dage en meget sjælden — har Christianhavn som Stad. Den kan overskues som en sluttet Bebyggelse — glider ikke, som mo­ derne Byer ellers, gradvis over i det omgivende Land. Det skyldes først, at det er en Søstad, der tegner sig som en bymæssig Helhed, set fra Havnen — men dernæst og stærkest viser det sig deri, at den stadig for Øjet fun­ gerer som Fæstningsby, bredt skilt fra Amagers øvrige Bebyggelse. Navnlig det sidste Forhold er afgørende. Set fra den anden Side af Gravene rejser Husene sig bag Voldenes Træer som en samlet Klump med blaa og røde Tage, over hvilke de to glimtende Kirkespir knejser, — som de altid har gjort det. Derved bliver Christianshavn os værdifuld paa egen Maade; thi dette Syn er saa sjældent, at det her til Lands kun har noget tilsvarende i Fredericia, set fra Landsiden.

Made with