DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

95 Men ligesaa enige bør man være om, at dette Synspunkt rummer en overmaade stor Fare for de arkitektoniske og historiske Værdier, der er knyttet til eller kan være knyttet til en By og dens historiske Bygninger — baade til dem af høj kunstnerisk Værdi, skabt af tidligere Tiders store Bygmestre, og til de mange, der vel er af jævnere Skønhed, men i Kraft af deres arki­ tektoniske Karakter og historiske Stemning betegnende netop for vedkom­ mende By. Nutidens revolutionerende Omdannelse af det bestaaende Sam­ fund indenfor snart sagt alle dets Yttringsformer — ogsaa Byggemaader og Byggeskik — har jo forlængst fremkaldt en Modbevægelse. Midt under den borgerlige Kulturs Opløsning — Tidens mærkeligste Fænomen — har man fra mange Sider, ogsaa her i Danmark, søgt Holdepunkter for Nutiden og Vejledning for Fremtiden ved at rette sin Opmærksomhed mod det historisk Givne. Hjemstavnsbevægelsen, der gaar sin Sejersgang over alle Lande, er eet blandt mange Vidnesbyrd derom. Ogsaa Bygningskunstens Værker hører til det historisk Givne, man 1 stigende Grad fæster sig ved. Man har ligesom bedre faaet Øje for den gamle Bygningskunsts arkitektoniske og menneskelige Værdier — samtidig med at de samme Mennesker, der har Følelse for og Forstaaelse af gammel Arkitektur, meget vel kan forstaa og føle med Bestræbelserne for at give vor egen T id arkitektonisk Form. Nutidens Mennesker kan være uenige om, hvilket af det gamle de sætter mest Pris paa. Hver Stilart har sine T il­ bedere, og indenfor hver Stilart har hver sine Yndlingsbygninger. Men man begynder ogsaa at interessere sig for Helheder, synes bedre om visse Gader og Pladser end om andre. Det er i al Fald en Kendsgerning, at stadig flere føler og forstaar Værdierne i Byskønhed fra ældre Tider — ikke alene ud fra æstetiske Synspunkter, men ud fra rent menneskelige. Th i det er jo saa- ledes, at Fortidens Mindesmærker bestandig erindrer os om, at der har været Mennesker »paa Bjerget« før os selv, og befæster og styrker os i den sunde Følelse af at være Led i det forbindende og fortsættende i vort Lands og vor Bys Historie. Og et Moment til gør sig gældende, omend ubevidst. Det er Angsten — Angsten for at vi selv og vore Børn en skønne Dag skal staa underlig forudsætningsløse i den løbende Tid. Og nu, det gamle, historiske København! Ogsaa det er netop i disse Aar, og vel endnu mere i Fremtiden, udsat for bybygningsmæssige Revolutioner og dermed følgende Tilintetgørelse af megen — ogsaa megen god, gammel Arkitektur. Der ses her bort fra, hvad der kan gøres for at bevare den enkelte værdi­ fulde Bygning, dels gennem Fredningsloven, dels gennem det Arbejde, For­ eningen til gamle Bygningers Bevaring kan udrette. Hovedproblemet er, som ofte fremhævet, hvorledes man bevarer den historisk givne Karakter i de Omraader af det gamle København, der endnu betyder noget for Byen som Arkitekturby, og hvor Byggemaaden tillige er saa solid og de boligmæssige