ChristianshavnsApotek

tid; han giftede sig og indstillede sig på en række år under gode og betryg­ gede arbejdsforhold. Men det kom til at gå helt anderledes. Efter 5 års for­ løb standsede mønten sin virksomhed; og M ü l l e r , der foruden som guardejn også til tider havde gjort tjeneste som møntmester, fik sin afsked med en foreløbig pension på 200 rdl. om året. Et håb om i stedet at få en ansættelse ved den kongelige mønt, hvor der just på samme tid skulle ske nybesættel­ ser, glippede, og M ü l l e r stod nu ledig på torvet. Samtidig med at passe sin stilling ved mønten havde F r . H. M ü l l e r fort­ sat sin videnskabelige uddannelse, specielt i mineralogi og metallurgi, og han holdt i årenes løb stadig private forelæsninger såvel i disse fag som i teknisk kemi; men denne virksomhed var dog ikke tilstrækkelig indbringende, det gjaldt om at finde en mere sikker levevej. - Som det senere skal omtales nærmere, var M ü l l e r allerede på dette tidspunkt også begyndt på sine for­ søg med fremstilling af porcelæn; formentlig på grund af pengemangel kunne han dog ikke gennemføre dem den gang. F r a n t z H e n r i c h M ü l l e r besluttede sig nu til at søge udnyttet sin farma­ ceutiske uddannelse, ikke ad den ordinære apotekervej, men i en ganske sær­ lig stilling som »materialist og laborant«, i hvilken han regnede med spe­ cielt at få brug for sin kemiske viden. I en ansøgning af 3. november 1767, hvori han bad kongen om at få bevilling til en sådan virksomhed, gjorde han rede for sin plan, hvis enkeltheder vil fremgå af det følgende. Det siger sig selv, at de københavnske apotekere straks rykkede ud med en kraftig protest. I en omfangsrig erklæring påpeger apotekerne, at det, M ü l l e r ønskede sig, var intet mindre end et udvidet materialistprivilegium med tilladelse til at præparere og sælge »alle Slags Simplicia og Præparata medica & chymica«, som det var apotekerne forbeholdt at sælge såvel en detail som en gros. En sådan plan ville, hvis den blev gennemført efter hans ønske, betyde et alvorligt indgreb i apotekernes omsætning og iøvrigt være i modstrid med de gældende forordninger. Sagen blev indgående be­ handlet også i Collegium medicum, hvor man bestræbte sig for at finde en løsning, som dels kunne tilfredsstille apotekerne og dels skaffe M ü l l e r , der var kendt som »et skikkelig og habil subjectum«, en levevej. En absolut betingelse for hans ønskes opfyldelse måtte dog, efter kollegiets mening, være, at der blev udarbejdet en særlig instruks, bl. a. omfattende hvilke simplicia og præparata han måtte sælge og i hvor små kvantiteter; en betin­ gelse, som M ü l l e r beredvillig gik ind på. - Han søgte bistand hos kancel­ liets oversekretær, geheimeråd O t t o G r e v e T h o t t og betonede overfor 26