ChristianshavnsApotek

eksamen; et hverv, som han iøvrigt efter sin tur bestred til 1795, da han afsluttede sin virksomhed som apoteker. Det kgl. Vajsenhus i København blev ved oprettelsen tillagt forskellige privilegier til forbedring af dets indtægter, bl. a. nævnes i instruksen af 21. juli 1727 allernådigst frihed til at indrette et apotek »til Vaisenhusets og enhvers Tjeneste«. Under den store brand i København 1728 nedbrændte Vajsenhusets ejendom på Nytorv, og der gik derfor nogle år, inden direk­ tionen kunne gøre brug af apoteksprivilegiet. Apoteket åbnedes i 1736 og blev de første par år drevet ved bestyrer; men da dette ikke blev den ind­ bringende forretning for Vajsenhuset, som man havde ventet, gik man over til at bortforpagte apoteket mod en fast årlig afgift. F r . H. M ü l l e r blev den fjerde i rækken af apotekets forpagtere. Han tiltrådte forpagtningen 26. oktober 1773 for et tidsrum af 10 år mod en årlig afgift af 1100 rdl.; han måtte overtage et i højeste grad forsømt apotek med en del ganske ubrugelige varer og et fuldstændig ubrugbart laboratorium og måtte anvende over 3000 rdl. for at få det sat i stand. - Som en gang tidligere havde de københavnske apotekere også ved denne lejlighed søgt i fællesskab at erhverve forpagtningen af Vajsenhusets apo­ tek og havde tilbudt en årlig afgift på 1200 rdl.; men direktionen nærede åbenbart en særlig tillid til M ü l l e r . Han gik af med sejren og blev yder­ ligere fritaget for at stille den sædvanlige kaution på 4000 rdl. for over­ tagelsen af apotekets inventar, da han var direktionen bekendt som »en driftig og skikkelig mand«, der forhåbentlig kunne sætte apoteket »i Stand og Renommee igen«. Trods apotekernes protest og et af ham selv afgivet løfte om at ophøre med sin materialhandel, når han overtog forpagtningen af apoteket, fort­ satte han dog en del år stadig virksomheden på Amagertorv; først i januar 1781 solgte han denne ejendom og flyttede med sin familie ind i apoteke­ rens lejlighed på Vajsenhuset. Han har da åbenbart haft til hensigt i frem­ tiden hovedsagelig at ernære sig som apoteker; og ved kgl. reskripter af 14. marts 1781 og 6. oktober 1783 bevilgedes det ham, at hans eventuelle enke måtte lade apoteket bestyre ved provisor, indtil et af hans børn kunne overtage det som apoteker. Til gengæld forhøjedes afgiften til 1200 rdl., og M ü l l e r forpligtedes til at afkøbe Vajsenhuset dets varelager og »en del vasa og instrumenter«. Der var mærkeligt nok aldrig blevet oprettet nogen skriftlig kontrakt mellem apoteker M ü l l e r og Vajsenhusets direktion, og da denne nu ønskede 30