S_KunstforeiningenIKjøbenhavn

31 demiet eller Kunstnerne, og nu ville desuden saadanne Ud­ stillinger neppe kunne betragtes som hensigtssvarende, efterat Foreningen har erholdt et Locale, hvor man ved Dagen kan see de nyeste Kunstværker, og hvor Adgangen kan aabnes ogsaa for Saadanne, som ei høre til Kunstforeningen. Alen, fordi eet af de i Lovene projecterede Midler nu er, saa at sige, forældet og ubrugeligt, deraf kan da ingenlunde følge, at saadanne Foretagender, der nærmest ere. satte i Forbindelse dermed, som theoretiske Opgaver, Præmier o.s.v. skulle ude­ lukkes, naar Selskabet finder dem bifaldsværdige og har Kræfter dertil. Jeg strider ikke imod Indkjøb af færdige Arbeider, ikke heller imod, at Kunstværker fordeles mellem Selskabets Medlemmer, naar dette Kjøb og denne Bortlodning bliver holdt indenfor passende Grændser. Vi bør vel erindre, at Kunst­ foreningen har erklæret, at den vil virke til Kunstens Fordeel. Vi bør derfor vogte os for, at ikke vor Egoisme skal lægge Hindringer i Veien for et saa helligt Formaal. Til enhver Tid have forenede Kræfter formaaet meget, ogsaa for Kunsten; derom vidne endnu de talrige Mesterværker, som ere bievne til ved Sammenskud af Menigheder, Broderskaber, Corpora- tioner, Foreninger o. s. v. Paa et saadant Punkt staaer nu Kunstforeningen, og hvo af dens Medlemmer vilde ikke langt hellere have bidraget til at fremkalde et ædelt, stort Kunst­ værk , hvorved Samtid og Eftertid kunde opbygges og glædes, end sneversindet holde fast ene ved Lodtrækningen, for at tiltrygle sig af Lykken et eller andet mindre betydeligt Kunst­ værk, som kun en lille Kreds kunde nyde. Men Kunstforenin­ gen bør ikke alene tænke paa hvad hine ældre Corporationer o. s. v. have virket for Kunsten; den bør tillige kalde sig i Minde hine mægtige Velyndere, til hvis Deeltagelse de største Kunstnere have knyttet deres Existents. Ogsaa deri bør den efterligne og vel erindre, at, dersom det kunde lykkes den at