S_KunstforeiningenIKjøbenhavn

32

fremkalde blot en eneste stor Kunstner, der kunde tilvinde sine Værker Udødeligheden, saa havde den virket me re, end ved at understøtte hundrede andre Kunstnere. Den bør des­ uden lægge Mærke til de udenlandske Kunstforeningers Gang. Hvorfor have de preussiske Foreninger nu begyndt at gaae frem i en større Retning? Dog vel fordi hiint Indkjøbssvstem af færdige Arbeider tilsidst har viist sig snarere fordærveligt end gavnligt for Kunstnerne. Men, kunde vi undgaae at gjøre dyrtkjøbte Erfaringer, burde vi da modsætte os det? I det her omhandlede Tilfælde taler Historien tydeligere end alle a priori opstillede Sætninger, om de end ere nok saa skarpsindige, nok saa conseqvent gjennemførte.« Da de opkastede Spørgsmaal derefter sattes til Afgjørelse ved Votering, bestemtes det: at Contingénteme ogsaa for dette Aar kunde anvendes til theoretiske og practiske Opgaver, men at de ikke skulde anvendes til at gjøre Bestillinger. Som Følge af denne Beslutning erklærede Kunstcomiteen. at den, naar Bestillinger ikke maatte linde Sted, ikke saae sig i Stand til at udføre det den af Foreningen paalagte Hverv, at for­ skaffe et tilstrækkeligt Antal af gode Kunstværker til Bort­ lodningen, og at den derfor maatte træde tilbage for at en ny Comitee kunde blive valgt. Denne Comitee kom til at bestaae af Professor Eckersberg, Etatsraad Koch, Theatermaler Wallich, Portraitmaler Jen sen , Medailleur Christensen, Etats­ raad Frisch, Etatsraad Adler, Kapitain Grev Baudissin og Etats­ raad Lund. Den nyvalgte Kunstcomitee forelagde sin Virksomhedsplan i en Generalforsamling den 5te Marts 1835. Af de i denne foreslaaede Foretagender bleve følgende vedtagne: a t der skulde udgives et Kunstblad, der ikke blot skulde omhandle det, der foregik i selve Kunstforeningen, men tillige hvad der iøvrigt bevægede sig i Kunstens Rige, og som tillige