S_KunstforeiningenIKjøbenhavn

67 af en kraftigere Virksomhed, end den , der navnlig i den senere Tid havde gjort sig gjældende i Selskabet, og som meen te, at Tidspunktet var gunstigt til at. forsøge en R e ­ organisation af Kunstforeningen og som Følge deraf ogsaa en Revision af dens Love, følte sig tillige ved den Omstændig­ hed, at han nu var indtraadt i Foreningens Bestyrelse, for­ anlediget til i »Fædrelandet« at fremkomme med nogle fore­ løbige Antydninger i denne Retning, hvilke han anbefalede til nærmere Overveielse. Et særskilt Aftryk af denne Artikel blev omdeelt til Foreningens Medlemmer, og her meddeles dens Grundtræk: Naar det er Kunstforeningens Øiemed, bemærker For­ fatteren, at virke for de dannende Kunsters Tarv, saa følger deraf, at der ved Spørgsmaal om de Midler, der skulle vælges, ene bør tages Hensyn til Kunstens og ikke til de enkelte Medlemmers private Tarv; altsaa bør Bortlodningen af de erhvervede Kunstsager finde sin Retfærdiggjørelse i sin Gavn­ lighed, ikke for de Enkelte, men for Kunsten. Om nu end Bortlodningerne have havt deres Nytte, saa er denne dog for^ bunden med Ulemper, der paa anden Maade kunde undgaaes og ved en anden Anvendelse af de dertil medgaaende Midler kunde der stiftes betydningsfuldere Gavn for Kunsten. — Efterat have udviklet det Tilfældige i en Lodtrækning og den Fristelse, der er for Selskabet til at kjøbe muligst mange Ting til miir ligst billig Friis, foreslaaer Forfatteren vel ikke ganske at op­ give Bortlodningen, men at indskrænke den ved at forbeholde en større eller mindre Deel af de disponible Midler til en bedre Anvendelse, nemlig til at opbevare de betydeligste Ar- beider i en Samling, der vilde blive til ved Kunstneres og Kunstvenners Samvirken og vilde være et vigtigt Grundfond til Anlæggelsen af et større og varigere Nationalgalleri. Hoved­ sagen, og navnlig for Kunstforeningen den vigtigste Opgave,