S_KunstforeiningenIKjøbenhavn

Selskab »for n o r d i s k K u n s t « , kan jeg paa dette Sted ikke forbigaae at omtale dette Selskabs Formaal og det Forhold, som Kunstforeningen, ved at følge den oven antydede Plan, derved vilde komme i til bemeldte Selskab.« »Naar der i den af Hr. Professor Høyen udstedte Indbydelse til et Selskab for nordisk Kunst appelleres til den n a t i o n a l e Følelse og Betydningen af n a t i o n a l Kunst, da forekommer det mig ikke ganske overeensstemmende hermed, at Forslaget ogsaa gaaer ud paa at omfatte svenske og norske Æmner. Thi jeg skulde meget tvivle paa, at den nationale Bevidsthed vilde finde sig tilfredsstillet ved at skue norske Landskaber eller Optrin af den svenske Historie — Sujetter, som ofte vilde blive valgte, da den norske Natur tilbyder flere maleriske Skjønheder end vort Lands Natur, og den svenske Historie flere interessante Begivenheder end vor Historie. Den gamle Gudelære er fælleds, m e n b e l l e r n e p p e m e r e af det, som henhører til de bildende Kunster at fremstille, og paaberaaber man sig Kunstens Universalitet, da burde man slet ikke gjøre hiin Begrændsning, men lade Kunstneren aldeles frit Valg af sit Sujet. At betragte Sverrigs daadrige Historie som vor, og tilegne os Andeel i det, som Sverrigs store Mænd have virket, kan jeg for min Deel kun finde søgt og affecteret. Hvad Fremtiden kan bringe, er en anden Sag; men lader os ikke ved utidig Anvendelse bringe den skandinaviske Idee i Mis- credit. Vilde man, afseet fra det politiske Element, som her \istnok Intet har at bestille, betragte en saadan nordisk Sam­ ling, vilde den sikkert frembyde den samme brogede Blanding, som alle andre Samlinger, og man vilde sikkert i selve Sam­ lingen forgjeves søge efter det Bindemiddel,- der skulde sam­ menholde just disse Gjenstande, med Udelukkelse af alle andre; man vilde meest af Alt savne just det, som skulde give Sam­ lingen sin Betydning — d e t N a t i o n a l e . « 6*