S_KunstforeiningenIKjøbenhavn

8(5 Lodtrækningen, udgjør i det Mindste ligesaa meget som Kjøbesummen af det, der indlemmes i Samlingerne.« 1 Anledning af dette Forslag fremlagde Bestyrelsen tillige følgende Betænkning: »Vedføiede af Hr. O v e rrets-A ssessor Muller fremlagte Forslag seer Administrationen sig ikke foranlediget til at an­ befale, deels fordi det er, hvad det ogsaa forkynder sig at være, en Modification af et af Hr. Høiesterets-Advocat Lehmann i Aaret 1846 indleveret Forslag, der allerede dengang ikke af Generalforsamlingen ansaaes hensigtsmæssigt til Optagelse af Kunstforeningen, deels fordi selve Hr. Assessor Müllers For­ slag mindre synes at henhøre til Kunstforeningen end- til et senere stiftet Selskab, hvilket det passende kunde synes at burde forelægges som sigtende til en Modification af sidst­ nævnte Selskabs Grundbestemmelser. Netop dette sidste Sel­ skabs Grundlæggelse maa være en Anledning til ikke at gjøre nogen væsentlig Forandring i Kunstforeningens Virkemaade, thi netop ved at virke ad forskjellige Veie til eet Maal, Kun­ stens Tarv og Fremme, Interesse hos Folket for den og dens Dyrkere, ville disse to Samfund staae fredeligt og heldbringende ved Siden af hinanden, ligesom det da beller ikke kan siges, at Selskabet for nordisk Kunst bestaaer af de med Kunst­ foreningens Virkemaade utilfredse Medlemmer, idet de fleste Kunstyndere ere Medlemmer af begge Samfund, og saaledes factisk vise, at de have opfattet Spørgsmaalet rigtigt og gjerne bidrage deres Skjerv til at fremme eet Øiemed ad to forskjel­ lige Veie. Man tør derfor ingenlunde paastaae, »at Kræfterne spredes«, men en virkelig Adsplitten af Kræfterne vilde først da indtræde, naar Kunstforeningen halverede sin Virksomhed, hvorimod det ganske er i sin Orden, at lo forskjellige l’rin- ciper repræsenteres fuldstændigen i to forskjellige Selskaber.«