292563485

9 ning, at det aarlige Timetal, der er tildelt Fagene, i det væsentlige opretholdes. G r u p p e u n d e r v i s n i n g . En Vanskelighed, der ikke blot, som ovenfor omtalt, lægger sig for Dagen ved Smaabørnsundervisningen men i større eller mindre Grad paa alle Klassetrin, er Elevernes forskellige Modtagelighed for Undervisningen. Overfor dette Forhold har Skolen vel kunnet ordne’sig saaledes, at de mest afvigende Elever over­ føres til særlig Undervisning, men ogsaa ved mindre Forskelligheder hos Klassens Elever kan det i visse Tilfælde være heldigt at dele Eleverne i Grupper, sædvanlig paa den Maade, at de hurtigere arbejdende Elever sættes til et videregaaende »stille Arbejde« indenfor det i Timen behandlede Fag, medens Læreren tager sig af den sva­ gere Del, der trænger til særlig Hjælp, hvis det skal opnaas, at Aarets Pensum ogsaa af disse Elever tilegnes i tilstrækkelig Grad. En saadan Gruppeundervisning vil navnlig kunne anvendes ved de skriftlige Arbejder, Stil og Regning (jvf. Plan for 6.—7. Kl., S. 11 og S. 13). I de mundtlige Fag kan der i de fleste Tilfælde tages et passende Hensyn til Børnenes forskellige Evner og øvrige Undervis­ ningsbetingelser, uden at en saadan Deling finder Sted. E l e v e r n e s S e l v v i r k s o m h e d . Der maa lægges Vægt paa den Ma a d e , hvorpaa Stoffet tilegnes og Fær­ dighederne indøves; selv om bestemte Metoder ikke foreskri­ ves, maa det derfor kræves, at der anvendes en saa­ dan Fremgangsmaade, at den virker udviklende for Bør­ nenes Evner. Særlig bør der i rimelig Grad kaldes paa Elevernes Selvvirksomhed: deres Evne til at se selv, tænke selv, udføre selv, bør tages i Brug indenfor de Grænser, der sættes af Elevernes Evner og Udviklingstrin og af Ønsket om Undervisningens rimelige Fremgang. Selvvirksomheden bør opfattes baade som et Maal, der tilstræbes — Eleverne