292563485

16 samt med saadanne Dele af dansk (nordisk) Digtning, som ligger inden for Børnenes Fatteevne og Interesse, herunder en Del af vore Fædrelandssange. Det fortællende Stof an­ vendes jævnlig til mundtlig Genfortælling. — I hver Klasse læres nogle Digte (eller Vers af Digte) udenad med tilbør­ lig Hensyntagen til Børnenes forskellige Evne til Udenads­ læren. Alfabetet læres i 2.—3. Klasse og fæstnes op igennem Klasserne. Sproglære. Der lægges særlig Vægt paa de Dele af Sproglæren, der er af Betydning for Stilskrivningen, og Un­ dervisningen bør foregaa i Tilknytning til de skriftlige Øvelser. Benyttes Læsebogen til Analyse, maa det gøres som en særlig Øvelse uden Forbindelse med den egentlige Læseundervisning, der aldrig bør afbrydes af grammatiske Spørgsmaal. — Ved Undervisningen bør man ikke gaa ud fra Definitioner og Regler, men derimod gennem et pas­ sende Udvalg af Ord og Sætninger (der skrives paa Klasse­ tavlen), vejlede Eleverne til selv at opdage Forskellen paa de forskellige Ordklasser, Bøjningsformer og Sætningsdele, og efterhaanden lære dem de grammatiske Navne i det Om­ fang, som Læseplanen angiver. Paa intet Trin maa Undervisningen i Sproglære træde i Forgrunden og derved optage for megen Tid. Særskilt Læ­ rebog i Sproglære maa ikke benyttes i de 5 laveste Klasser. Skriftlig Dansk. Børnene skal oplæres i Retskrivning og sammenhæn­ gende skriftlig Fremstilling. R e t s k r i v n i n g : Hovedmidlet er Diktat i Forbin­ delse med Bøjnings- og Orddannelsesøvelser. Der arbejdes med Sprogets almindelige Ordforraad, saaledes som det anvendes i det daglige Livs skriftlige Fremstillingsformer. Navnlig paa de lavere Trin maa Diktatstykkerne være gen-