292670125

4

Der tør gaaes ud fra, som noget almindelig Anerkjendt, at et Museum for Kunst­ industri, en righoldig og. gjennemført Samling af udmærkede Arbeider, har en overordent­ lig Betydning baade ved i al Almindelighed at belære og udvikle, ved at stille store Maal og anvise Veiene, ad hvilke de naaes, og mere specielt ved at yde Forbilleder, Mønstre og selve de Elementer, som skulle benyttes. Herom vil der næppe kunne reises Tvivl. Ordet »Museum for Kunstindustri« har da ogsaa i de senere Aar lydt saa mange Gange, at der nu ikke mangler Andet end at faa det — ja, og saa at vide, hvad det skal indeholde. Naturligvis først og fremmest vor egen ’J'ids Kunstindustri. Hvor stærkt det end fra visse Sider udtales, at der kun er noget Egentligt at lære af det Gamle, hvor sandt det end er, at fjærnereliggende og afsluttede Kunstperioder med en klar og ren Stil ganske særlig egne sig for det indgaaende og grundlæggende Studium, som ikke ret kan finde Hvile i vor egen alt Andet end rolige og simple Tid, saa vil dog Ingen nægte, at det er baade godt og nødvendigt at kjende det Ypperste af, hvad Ens egen Tid kan frembringe. Skomageren vil sikkert ogsaa sige, at det kan være godt nok med de ara­ biske Tøfler* og de romerske Sandaler, men at det nyeste Pariserfodtøi har mere Betyd­ ning for ham; og selv den, som med afgjort Uvillie vender det forhaabningsfulde Blik fra vor Tids brogede Stilblandinger til »den nye, rene Stil«, som kommer, vil ikke kunne nægte, at denne efter Naturens Orden maa skyde frem af Nutidens Skjød. Det var alt­ saa ønskeligt at kjende Samtidens Frembringelser i vidt Omfang. Museet maatte rumme vor Tids og de kommende Tiders bedste og skjønneste Frembringelser i alle Retninger, indkjøbte i vort eget Land og hos Fremmede, hvor det Fortræffelige end maatte findes, og hvad det end maatte koste. — Om dette ligger indenfor eller udenfor Prof. Nyrops Program, skal lades uafgjort. Der tales overhovedet ikke om nogen Afdeling for Nutidens og Fremtidens Kunstindustri. Saa var det jo ogsaa herligt, om Industrimuseet kunde rumme alle svundne Tiders bedste og skjønneste Sager, fra Assyrien indtil den franske Rococco, fra det gamle Mexico Jorden rundt til det moderne Japan. Om der fra hver en Tid og hvert et Sted paa Jorden kunde samles det Ypperste og Ædleste, hvori den eiendommelige Kunst­ følelse har givet sig et skjønt og kraftigt Udtryk, da vilde der sandelig skabes et Mtiseum, som maatte blive af Betydning for Enhver, som ønsker at øse af den rige og bredtstrøm- mende Flod, som menneskelig Kunstsnilde har bredet ud over Verden fra de ældste Tider til de nyeste og Jorden over! — Dette er det omtrent, hvad der fordres i den foreliggende Plan, som ingen Grænser kjender hverken i Tid eller Rum. Og der kræves endog et Dobbeltmuseum — en ny Kategori, som, saavidt jeg ved, ikke har sin Mage i Verden. »Først en Række Værelser, hvori de forskjellige Stilarter oplyses, den ægyp­ tiske, græsk-romerske, irsk-nordiske, romanske og gothiske, Renaissancen, Baroken, Roco- coen, Empiren o. s. v., ikke at forglemme den indiske, persiske, japanske o. s. v.« Ingen Antydning af Begrænsning! Og det dobbelte »o. s. v.« viser, at det ingenlunde er Meningen at standse ved de allerede r-et respectable Opregninger. — At det ikke tænkes »altid at være nødvendigt« i disse Sale at liave kostbare Originaler, skal nedenfor nærmere blive omtalt. — »Dernæst følge de Værelser, hvori de enkelte kunstindustrielle Fag ordnes hvert for sig«. »Keramikeren, Guldsmeden, Bogbinderen, Smeden o. s. v.« skulle her kunne følge Technikens fremadskridende Udvikling og se dens høieste Stand­ punkt hos de forskjellige Folkeslag, og i de enkelte Lande og l ider. Heller ikke her findes nogen Begrænsning, skjøndt »Rækken er lang, og det her gjælder som Regel om at have ægte Ting«, ikke Afstøbninger eller andre Kopier. Det vilde i Sandhed blive et ypperligt Museum, vel værd at arbeide for og at samle til, herligt at ty til for Enhver, som studerer Menneskets Frembringelser. Der kan sikkert kun reises een Indvending imod en saadan Samling, forsaavidt den tænkes væsent