292670125

9

hvad Samlinger af ældre Kunstarbeider have bidraget hertil, det have de gamle Museer i Louvre ydet. Disse franske Forhold, som Prof. Nyrop just holder os for Øie, skulle ikke tilraade i Stedet for at udvikle de gamle og gode Samlinger at oprette nye og utilfreds­ stillende Institutioner. . . Der tales fremdeles om, at der i Industrimuseet ikke skal findes de uendelige Rækker af ensartede Gjenstande, som lejede og trætte Beskueren — der skal være gjort et skjønsomt Udvalg af de mest charakteristiske Sager fra de enkelte Lande og Tider — Alt skal være overskueligt, let at se og let at finde. Ja! det er de selvsamme Fordrin­ ger, som stilles til alle Museer, og de samme Maal, som overalt tilstræbes. Der er over­ hovedet i disse Henseender ingen særskilte Krav at realisere for et Industrimuseum. Og særlig hos os har det fra Thomsens Dage af stedse været fastholdt, at de offentlige Sam­ linger ligesaa vel have et rent populært som et videnskabeligt Maal, og at begge have samme Krav paa Opmærksomhed. Er end ikke Alt endnu, som det kunde ønskes, da tir der dog Intet, som ikke kan ændres, og som ikke vil blive ændret, da Alle ere enige i Realiteten. Men først og fremmest maa man holde de ældre Samlinger noget tilgode, saalænge de ere opstillede i overfyldte, lidet lyse og lidet heldige Rum, og saalænge Inventariet er saa tarveligt, for ikke at sige saa slet og ubrugeligt, som det ikke findes i noget større Museum i Verden. Gamle Skabe, som i Thomsens Tid indkjøbtes efter en falleret Hattemager, have endnu deres Plads i et af Museerne, og — de skille sig ikke mærkelig fra de andre. Men der er andre vigtige Forhold, i hvilke Industrimuseet skulde skille sig fra de ældre Samlinger. »Det skal ikke som de Heste af Nutidens Museer være til flygtig Betragtning for et stort Publikum, men kun til indgaaende Studium for faa Videnskabs­ mænd«. Ja, ganske vist er der mange Folk i en større By, som holde af at løbe hurtig gjennem et Museum, og ligesaa vist er der ikke mange Videnskabsmænd i vort lille Land. Men hvorledes det nye Museum skal faa disse Forhold forandrede, er ikke let at indse, løvrigt kjynder man daarlig Forholdene her i Kjøbenhavn, naar man ikke ved, at der er mange gode og stadige Museumsbesøgende — vel omtrent de Samme, som vilde komme i det nye Museum, og hvad den egentlige Benyttelse af Samlingerne angaaer, da kunne navnlig Kunstnere og Haandværkere fortælle om, hvad de der have seet og lært, om, hvor ofte Oplysning og Materiale er blevet søgt og ydet. Skulde der peges paa noget Bestemt, som umiddelbart er bygget paa Studier i Oldnordisk Museum og i Antiksamlin­ gen, da kan der nævnes mange Guldsmedes Arbeider i ældre Stil og Terracottafabrikernes græske og nordiske Sager. Det tør vist ogsaa siges, at det aldrig er hørt, at ikke enhver Besøgende- fandt i vore offentlige Samlinger al den Oplysning og Veiledning, som han søgte, og som kunde ydes; ifølge gammel Tradition gives der Enhver, som alvorlig arbei­ der, let og uhindret Adgang til Samlingerne til extraordinær Tid, og navnlig maaRedac- teuren af »Tidsskrift for Kunstindustri« vide, hvor stærkt og hvor frit der kan øses af disse Museer, idet han for en meget væsentlig Del henter Stoffet til sit Tidsskrift fra dem. Vistnok kunde der gjøres endnu niere for at gjøre Samlingerne lettere tilgjængelige og mere benyttede; men der kan forsikres om, at der hos de Ledende paa dette Omraade ikke savnes Sans herfor. Med Tiden, og navnlig naar der opnaaes bedre Lokaler, vil torhaabentlig Alt komme: en Foredragssal, hvori det vil være muligt at samle en større Kreds, gode Arbeids- og Studereværelser, delvis Oplysning af Museerne om Aftenen, hyppigere og længere Aabningstider, fyldigere Kataloger, belærende Etiquetter o. s. v. Alle Mangler i disse Retninger kunne afhjælpes og ville blive afhjulpne; thi de hidrøre ikke fra, at Samlingerne ere gamle og kulturhistoriske i Stedet for nye og kunstindustrielle, men fra daarlige Lokaler og andre Forhold, som Tid og Arbeide ville fjærne. Men mon