S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

122

En K ræ ftsk ad e .

For hans Følelser at skaane Giver Byttet ham at »laane« ! — Det er sørgeligt, men sandt. * * * Saa kan nemlig Yirtnosen Med det mugne Mel i Posen Altid »laane« noget mere, Det vil sige: kun hos Næsten, Og det første »Laan« for Resten Med Udbyttet konvertere. Det skal ikke stort genere Den, der bare redder sit, At Talentet ser sit Snit Til paa næsten samme Maade Andet Steds at faa Kredit: — Andre Plader blive slaaede, Andre Banker blive flaaede, Det gjør ingen Ting! Aah Skidt! Selv om Laanet bliver større, Naar han derved kun vil sørge For at bringe paa det Tørre, Hvad han just har laant af mi t ! Yi kan tvætte vore Hænder Hyggelig i Ro og Mag, Det vil sige, hvis han spænder Heldig af og ikke ender Legen med at gaa en Dag, — Medens hans Forretningsvenner Dybt bedrøvet skjærer Tænder, — Bort fra Skygge og — Bedrag.

laar en sølle D i Ile tta n t Yil forsøge sig som Snyder, Yeed man nok, livad det betyder: Som en uselig Forbryder Tages hans Person i Pant For det Mammon, der forsvandt, Og et Fangeliv han nyder, Hvor han bitterlig fortryder Den Beskedenhed, der fandt Altid Hæderspladsen blandt Jordelivets skjønne Dyder. — Men, naar Yerden er bedraget Af en V i r t u o s i Faget, Anderledes Piben lyder: Glad ved Livet han sig fryder, Tillidsposter man ham byder, ^ Saa hos ham i alle Gryder Det med Mælk og Honning flyder; Intet »Selskab« ham forskyder, Tvertimod man højst galant

Fra Demokratiets Yildtbane. (Jagtvejen. Aftenstund. En Folketidngsmand kommer spadserende fra den ene Side, en menig Demokrat fra den anden.)

tør maaske gaa ud fra, at De hører til de uforsonlige Forligsmænd? D. Eva’ Fa’en æ de for no’ne Bisser? F. Kjære! de femten Forligsmænd, der stemte mod Forliget. Ikke sandt, De billiger denne staalsatte Holdning: man arbejder for Landets Yel, men glemmer dog ikke Frihedens store Sag. D. Ja, hva’ det mere politiske anbe- langer, saa æ jæ Sossealdemmekrat. F. Ædle Hand I En Socialdemokrat er for os mere værd end to af vore egne, tror jeg nok. — Ja, jeg siger: tror jeg nok, forstaar De, fordi vi femten i denne Gjæringstid endnu ikke er sikre paa, om vi nærmest hører til i Integade eller hos Boj sen. Det kommer saa meget an paa n ø g s b r o , og mellem os sagt: haneren lun — Noksagt. Ser De, hvis vi hører til i Integade, saa er jo Socialdemokraterne vore Yenner; hvis ikke, maa vi kalde alle gode Kræfter paa Tro og Love i over 12,000 Exemplarer til Hjælp mod dem. Men jeg tror nok, den staar paa Integade. D. Ja, jæ æ s’gu lige glad. F. Jeg ogsaa — glad i hvert Tilfælde. Jeg forstaar-, at vi to sympathiserer. Og ikke sandt? det gik Dem ligesom mig: De maatte herud i Aften for personlig at

at Tyranniets A.ag er Den ka’ jæ sgu D. Hva’ æ’ den a’ :nte gi’ igjen paa. F. Ser De da ikke netop herude Sporene af vor Sejr over Provisorismen ? De for­ hadte Gendarmer er væk! D. Det æ di s’gu osse. Men saa æ der vel I’olleti i Steden for? F. N ej og atter nej! De provisoriske Betjente har vi jo ogs aa undlivet. D. Naa! Jamen saa ka’ jæ jo godt ta’ aa mule Dig a’, Din Storborgertamp! F. Hvabe—ha’r? D. Vær nu baresteng lidt sjemytli’, gamle Svibel, aa ta’en mæ Ro. For nu ska’ Du ha’ Klø! (slaar løs paa ham,) F. Hjælp! Hjælp! Politi! Gendarmer! for-visse Dem om, afkastet?

&

Folkethingsmandcn. Undskyld, at jeg saadan uden videre tiltaler Dem uden at være præsenteret, men jeg maa have Nogen at udøse mit Hjerte for: Endelig er da Frihedens Dag gryet i gamle Danmark ! Demokraten. Det er’en vel nok. F. Jeg mærker, De er opfyldt af den samme begejstrede Stemning som jeg. I denne Folkejubel finder vi Folkerepræ­ sentanter den bedste Løn for vort lange, opslidende Arbejde i Frihedens Tjeneste. D. Naada! Di æ sgu’nte billigt F. Jeg mærker, De forstaar mig. Jeg

Vi)