S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

10

Spøgelser og Alvorsmænd.

Da høres Raab om at blive befriet Saavel fra Visne- som fra Smøleriet, Der rider paa vore Lovgiverskarer Til Gru for Rigmænd og for Proletarer Som folkelig ansatte Nattemarer. Saalunde det spøger i Folkethingssalen, Til Lyden af Morgenhanens Galen Paany hver en Gejst ned i Dybet skræmmer, Og Resten af Døgnet man ikkun fornemmer En Snorken, der kommer fra Udvalgslemmer. Byraadsvalgene i Mixk jøb ing viste sig ved den endelige Optælling "af Stemmerne at være en lige saa stor som uventet Sejr for Oppositionen, Den lokale H ø j r e f o r e n i n g havde opstillet en upolitisk Liste paa 5 upolitiske Højremænd og 2 upolitiske Oppositionsmænd, medens den lokale B o rg e r f o r e n i n g og den dermed forbundne radikale S o c i a l i s tf or e n i n g havde opstillet en polisk Liste paa 4 upolitiske Højremænd og 3 upolitiske Oppositionsmænd. Det viste sig imidlertid, at Højrelisten led et totalt Nederlag, idet der kun blev valgt de 4 Højremænd og de 2 Oppositionsmænd, der v a r ' f æ l l e s for begge Lister, medens Oppositionen ikke blot satte de 6 Fællesnavne igjennem med Glans, men end- ogsaa fik sit Egenavn knebet igjennem med et ret anstændigt Stemmetal. Deltagelsen var meget stor, navnlig overfor den faldne upolitiske Højremand, der nok er Abonnent paa » Politiken «, og i sin Tid blev pantet for Skattenægteise, medens den upo­ litiske Yenstremand, der valgtes i hans Sted, skal have været lige ved at vinde det store Lod i »Dannebrogs Præmielotteri og nok i sin Tid har været Underskriver paa en Tillidsadresse til Est rup . er nu afgjort saaledes, at R i g s ­ d a g e n faar det. For at man dog ikke skal savne Anstalten som Theater, hvilket navnlig vilde blive trist for Kongens Foged og hans Assistenter, vil Rigsdagsmændene tillige fungere som Theaterpersonale. De nærmere Enkeltheder i denne Ordning er følgende: Li e b e bliver økonomisk Direktør og H ø g s b‘r o artistisk. Naar der skal sættes et større Nummer i Scene, vil han dog faa Bistand af de forskjellige Partieis Chefer. For at vænne Publikum til at trække ud i Amaliegade, vil man sørge for. at Debatterne kommer til at trække ud saa langt som muligt. For at Repertoiret vil blive udvalgt, borger den Omstændighed, at alle Stykkerne først gjemmes hen i Udvalg nogen Tid, før de kommer frem, ligesom Fremstillingen ofte vil blive saa rigt farvet, at der vil blive nok for Øjnene. Kasinos Skjæbne

aar Lyset er slukket i Folkethingssalen. Naar Vrøvlet er endt, og forstummet er Talen, Naar Formandsklokken i Mulmet sig skjuler. Og Fuldmaanen »rædsomt« mod Jorden skuler. Da rasler det nede i Udvalgets Huler. Da stiger af Gravens bælmørke Gemme De Forslag, som langt fra nød hurtig Fremme, Der s'krinlagdes paa Forhandliugsbanen Og segned’ som Offer for »Arbejdsplanen«. Nu spotter de Signen og trodser al Manen. Den gamle Reform af alle Slags Toldsager, Det nye Museum for nordiske Oldsager, Det Slot, man lod dvæle for længe i Asken, Den Tøjbusflytning, som her gik i Vasken, Opfører en Vals under Dødningemasken. Mens Løftet om Hensyn til Samfundskravene, Hvorover den høje Rigsdag brød Stavene, Lig Helhesten rider hen over Gravene. Hvor »Danskerne« Drøv paa » F o r lig e t« tygger, Omsvæver i Krogene blodløse Skygger Af de » P r o v is o r is k e « , der blev i Enig­ hed indbragt og ombragt af Fører og Menig. — Dem er der uheldigvis slet ingen Ben i. Men alle Gespensterne bide og snerre Ad hver en Folke- og Gravkammerherre, Som brugte ved Dagens Lys sit Mæle Til Livet ved hvert et Fremskridt at stjæle Og nedramme Udvalg i det som Pæle. Uhyggelig tuder i ravnsorte Nætter Barberede Pudelers magre Skeletter,

I d

Made with