S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

1 9 8

Landmandsforsamling.

_Z 2& & 3 M £ j 5 S B p

Mads Jord em od erm and . Goddav, Kresten Smed. K risten Smed. Goddav, Mads Jordmormand. Du ser sgu noved højhælet yd idav. Mads. Ded æ sgu heller itte saa underlit, Kresten. Ded æ jo itte saadden, naarensti a man har en nasjenal Opgave aa løse. K risten . Hva Faen æ ded faa en nasjenal Opgave? Mads. Jou, jæ gaar aa spekkelerer paa aa samle den danske Jordmormandstand te et Møde ve Landmandsfaasamlingen i Rannæs. K risten . Jamen Jordmormænd æ da itte Landmænd. Mads. Hva æ di itte? Kalder Digtere aa andre Vind­ spillere itte tidt Jorden faa dereses Mo’r, aa æ han saa itte Landmændenes Jordmor? Lever vi itte lie mejed a Naturens Avgrøde, aa æ ded itte lie skidt faa begge Parter, naarensti a der itte æ noven rejti Frogtbarhed? K risten . Ded'ka der være noved i. Men hva sku da ejentli Jordmormændene ta sig faa ve saadden en Landmands- faasamling? Mads. Jou, se føst sku der nu huldes savlie Faaredrav om Yddannelse te Jordmormandsgerningen, om Oprettelse av et Jordmordepattement under Koltuskmennisteriet aa hva der ellers ku bidrave te Standens Trivsel, Aa saa sku der jo være Ydstilling aa Dyreskue. K r isten . Ded sku saa kaske være Jordmorerne, der sku ydstilles ve saadden et Dyreskue? Mads. Nej, ded sku ded dov itte. Ded sku mere være saadden Husdyr te ingvendi Brug, som faa Ægsembel smaa stegte Griser aa Lammefjerdinger aa Kyllingesteje aa Svine- hoeder. Faa ded æ dov te den Slavs Dyr, a Jordmormændenes hele Ægsistens æ knøttet. K r isten . Ded ka der være noved i. Mads. Ja, saa sku der natyrlivis osse være Ingdustri- ydstilling a Landbrugsmaskiner a di Sorter, som benøttes mest a Jordmorihænd. K risten, Ded sku vel saa være Sæsselonger aa Sofade aa Lænestoler . . . Mads. Nej, ded ve jæ dov itte sie. Næ, ded sku mere være Mikkeniikker te aa lette Jordmormændene i Ydførelsén a deres besværlie aa opslidende Embede. Jæ gaar faa Ægsempel aa spekkelerer paa aa opfinde en Ingretning te aa vække Jordmoreme mæ om Natten, yden a man æ nødt te aa vække Jordmormændene mæ ded samme. Jæ har tænkt mej, om itte a ded ku la sig gjøre aa anbringe en Himstregimst mæ en Klokkestreng i, saa a Bundstykkerne gik yd a hinders Seng, naarensti a man trak i ham. \S>

Ved Sortedamslund steg en Mand i Land, Hans Miner var ikke saa blide, Han havde ej traadt paa Dosseringens Sand I mange Herrens Tide. Han mente, Hr. O lø sen s Fartøj var En Skrue-Damper kan hænde, Og derfor formodentlig stadig den har Gjort Skruer uden Ende. Han havde vel staaet en Time i Queue Blot for at komme i Baaden, Nu bad han Hr. Olesen sejle sin Sø Med hele Petroleumsflaaden. Nu skulde han nok en føje Stund Forstaa sig at tage i Yare, For vel var Skuden sejlet paa Grund, Men det var dog ej dejligt at fare. Hr. Olesen og hans Pretroleumsring De kunde ej Ærterne klare; Saa skrev de til alle Blade omkring For deres Færd at forsvare. Bad Publikum undskylde Baadecs Trang- Til Hvile, saa stundom den sover, De mente, at det gik vel over en Gang, Men Baaden gik dog ikke over. Petroleum er herligt i hvert et Hus, Hvor den sit Lys lader skinne, Hvad skulde vi ogsaa ellers til Blus Paa Lampen at skaffe os finde? Men ude paa Yejen til Magt og Ros, Paa Elementet det vaade, Der af og til er Vejen til Kros, Der tjener den ikke til Baade. Vel er det den herligste Tidsfordriv At være om Bord i en Skude, Men kun en kortere Tid af sit Liv Man ønsker at blive derude. Og, bliver det saadan lang Tid ved, Maaske da bliver Parolen: »God Nat, Hr. Olesen 1 bliv ikke vred, Men hvor Dævlen blev ogsaa Jollen?«

W 4 : <