ElevskolensMinde_1879-1904

s Denne Grundlov, der begynder saa jævnt ligefrem med »at samle alle, der have været Elever paa Elevskolen«, ender højt med »at vejlede og understøtte saavel yngre som ældre Elever og disses efterladte«, og som et Mellemled, for ligesom at kunne udføre denne store Opgave i saa vid Udstrækning som muligt, peger den paa Vejen og Midlet til at naa Maalet: at befæste den i de unge, ubefæstede Soldaterhjerter paa Elevskolen grund­ lagte Tradition: »Troskab mod Konge og Fædreland«. Alt dette vidner om et saare ideelt Syn hos Elevskolens Mænd, om en levende Trang til at sætte store Maal og om en stærkt udpræget kammeratlig Følelse for at udrette noget godt og kærligt baade for unge og gamle. Med Politik har Foreningen intet villet have at gøre. Dens Medlemmer staar fuldstændig fri og kan søge de politiske Foreninger, som stemmer bedst med deres Overbevisning. De Forsøg, der af og til er gjorte paa at kaste Politik ind i vore Rækker, er stadig mislykkede. Vi véd fuldt vel, at intet er mere egnet til at sætte Splid i ellers fredeligtsindede Menneskers kammeratlige Samliv end netop Politik, og da navnlig i en Periode som den, vi havde i Firserne. Den har skilt Venner, Brødre, ja selv Fædre og Sønner fra hinanden; derfor har vi med Kraft værget os imod at faa den inden for Foreningens Mure. Den Gerning, vi skal udøve, er i faa men kraftige Ord sammenfattet i den enkle Sætning »at vejlede og understøtte saavel yngre som ældre Elever og disses efterladle«, og Maaden, hvorpaa dette skal naas, er optrukken med * korte, bestemte Linier, — Linier, der er dragne for en saare omfattende Virksomhed og for et stort Arbejde af Foreningen for dens Medlemmer, de gamle og deres efterladte. • Det er et Arbejde og et Maal, der straks maa synes at være baade for stort og for vidtrækkende for en Forening, hvis Medlemsantal i det højeste kan blive 6—700, tilmed for største Delen Folk, der — som man siger — kun har det fra Haanden og i Munden. Og saa at begynde paa bar Bund uden en Øre i Kassen. Vort Formaal syntes os næsten for vældigt. Men det sporede os stadig fremad i det sikre Haab, at det med Taalmod, Flid og Sparsommelighed vilde lykkes at naa det. Hvad der er udrettet i pekuniær Henseende, ses af Regnskabet for 1903, der viser en Formue af 58,000 Kr. — Foreningen har stadig holdt sig sine store Formaal for Øje, og uden at tabe Fodslaget marcherer vi sluttet fremad mod det første Maal: Aar 1908, da vi skal fortsætte vor filantropiske Virksomhed efter større Maalestok ved at give Foreningens Enker og gamle Medlemmer fri Bolig eller Bolig til nedsat Leje eller Huslejehjælp, — alt efter de Bestemmelser, der senere træffes. Fra og med 1908 vil der, hvis ikke ganske uforudselige Omstændigheder indtræffer, paa Grund af den Kammeratskabsfølelse og den Samdrægtigheds- aand, der fra 1892 til Dato har været den røde Traad, som har retledet vore Arbejder, staa hiindst 6,000 Kr. aarlig til Raadighed for Foreningen til Understøttelser og til Dannelse af et Fond. Der er arbejdet trolig og støt paa det givne Grundlag. Aar efter Aar er vort Medlemsantal forøget. Vor Forenings ledende Tanke har stadig vundet