ElevskolensMinde_1879-1904

9

b. Extraorclinaire Medlemmer: Mænd, der, uden at have gjennemgaaet den und er a nævnte Skole, i en længere A arrække før 1867 have tjent hæderlig som Underofficerer i A rtilleriet eller Ingenieurkorpset. 3. Foreningens Form aal er: at bevare og opfriske Mindet om Artilleri-Underofficerselevskolen, at virke hen til at det Baand, der knytter alle de fra Skolen udgaaede Mænd til hinanden, ingensinde løsnes, men derim od søges saaledes fæstnet, at Skolens gam le og unge E lever altid maa staae som et lille fastsluttet Sam fund, rede til gjensidig Yeiledning, Understøttelse og Hjælp. Fo ranstaaende Bestemmelser kunne kun forandres eller ophæves, n aar 2/3 af Medlem santallet stemm er derfor. Til Ophævelse af Foreningen udfordres samme Stemmeantal.« Bestyrelsen bestod af: Premierløjtnant J. C. G. Frankel, Formand. Forvalter J. F. W. Hassel. — A. T. Larsen. Stabssergent C. A. Jespersen. Oversergent C. Sørensen, Kasserer. Som man heraf vil se, bar denne Forening fraBegyndelsen Spiren til sin Død isig. Skønt man ved LovenesVedtagelse fra enkelt Sideblev gjort opmærksom paa den uheldige Begrænsning i Foreningens Grundlov, vilde man dog ikke ændre dette Forhold; thi man mente at være sig selv nok. Imidlertid skulde det snart blive anderledes end fra først af tænkt. Paa den første Generalforsamling blev det allerede udtalt, at det sikkert ude omkring vilde avle stor Misfornøjelse, at de Mænd, der var afgaaede fra Skolen efter 1867, ikke kunde blive Medlemmer, fordi de ikke var afgaaede som Befalingsmænd. Det var jo ikke Elevernes Skyld. Den ny Hærordning af 1867 paabød, at alle Eleverne fremtidig skulde afgaa fra Skolen som menige for derefter at gennemgaa de forskellige Befalingsmandselevskoler ved Afdelingerne. Men de, som var afgaaede før 1867 - og da navnlig de ældre Aargange fra Tiden før Krigen 1864 — havde saare svært ved at forsone sig med den ny Tingenes Ordning. De kunde vanskelig tænke sig, at de Elever, der afgik som menige, kunde være saa gode og dygtige, som de selv var. Omendskønt de i Grundlovens § 3 saa smukt skrev: »at virke ben til at det Baand, der knytter alle de fra Skolen udgaaede Mænd til hinanden, ingensinde løsnes«, saa havde de alt paa Forhaand ved den fore- gaaende Paragraf i samme Lov overklippet Baandet. Noget større Maal havde denne Forening ikke stillet sig. Den evnede end ikke at gennemføre den yderligere i § 3 indeholdte Bestemmelse om, at Baandet »søges saaledes fæstnet, at Skolens gamle og unge Elever altid maa staa som et lille fastsluttet Samfund, rede til gensidig Vejledning, Understøttelse og Hjælp«. Hvorledes skulde dette være muligt, naar de unge ifølge § 2 slet ikke kunde komme ind i Foreningen? Foreningens Grundlov var saaledes baade selvmodsigende, uklar og absolut uholdbar, idet den skabte to Kategorier af Mænd, nemlig de »rigtige«, der var afgaaede fra Skolen før 1867, og de øvrige, afgaaede efter 1867, som ikke kunde komme ind i Lavet. At en saadan Grundlov maatte vække