ElevskolensMinde_1879-1904

19

toges at opsætte ethvert Spørgsmaal herom til den ordinære General­ forsamling i Januar 1883.« Sommerlokale lejede Klubben paa »Capri«, en af de smaa fortifikatoriske Øer, som laa i Voldgraven mellem Tivoli og Volden omtrent paa det Sted, hvor nu Glyptoteket ligger. Der tilbragtes mange glade Timer paa denne lille, idylliske Plet ved Klubbens Lørdagssammenkomster. Mange Historier og Anekdoter fortælles fra Livet derovre, og sikkert har aldrig nogen Sky formørket den Glædens Himmel, som hvælvede sig over Klubbens unge, glade og lykkelige Med­ lemmer, naar de samledes paa deres lille 0 . Mangen Gang kunde det maaske nok blive lidt sent, før de kom hjem; men hvad gjorde det? Det var jo unge Mennesker, som i dette Klubbens første Aar havde Sommer baade udenfor og indenfor i deres Hjerter. Sommeren gled imidlertid hen; de korte Dage kom og med dem Vinteren med dens Glæder og Arbejder. Ved et Bestyrelsesmøde den 2den November nedsattes et Udvalg be- staaende af Boesen, Mølgaard og Wassmann , der senere erstattedes af Munck, for at udarbejde Forslag til nye Love, som skulde fremsættes paa General­ forsamlingen i Februar 1883. 1883 Paa denne Generalforsamling vedtoges foruden forskellige mindre Ændringer ogsaa d e n : at aabne Dørene for samtlige fra Elevskolen afgaaede Elever. Klubbens Grundlov blev saaledes nu den samme som den, der var vedtaget i den ældre Forening Aaret forud. Den lød saaledes: »Enhver, der har bestaaet Afgangsprøven fra Elevskolen, kan optages som ordinairt Medlem af Klubben.« Under Diskussionen blev der af nuværende Telegrafmester J. C. Thomsen stillet Forslag om en Sammenslutning med den ældre Forening, men For­ slaget blev forkastet. De unge mente sig stærke nok og haabede ved Grund­ lovsændringen at kunne faa en saa stor Tilgang af ældre Elever, at deres Antal vilde blive betydelig forøget. De blev imidlertid skuffede. Tilgangen til Klubben blev ikke forøget. — Medlemsantallet var ved Udgangen af det første Aar 77. Regnskabet balancerede med 733 Kr. 51 Øre, hvoraf en kontant Behold­ ning af 268 Kr. 95 Øre. Til Formand genvalgtes Løjtnant Salmonsen. Dermed begyndte »Kammerat-Klubben« sit 2det Leveaar. 1883 forløb med Hensyn til Sammenkomster og Assembléer som det foregaaende Aar. Naar undtages nogle indre Brydninger og mange Forsøg paa baade at skaffe Klubben større Tilgang af Medlemmer og at formaa Medlemmerne til en livligere Tilslutning til Møder og Sammenkomster, passerede der intet af Betydning. Sommerlokalet var atter paa Øen »Capri«; efter alt at dømme havde Klubben her Glanspunktet i sin Tilværelse: Vinterlokalet var i »Kongens Klub« paa Østergade. Klubben begyndte Aaret 1884 med et Medlemsantal af 83. Aars- 1884 regnskabet balancerede med 839 Kr. 21 Øre, hvoraf kontant i Behold 291 Kr. 96 Øre. — Sammenkomsterne fandt atter Sted paa »Capri« hver Lørdag Sommeren igennem. 2 !

Made with