ElevskolensMinde_1879-1904

22

Foreningens Grundlov var kortfattet. Den lød saaledes: »§ 1. F oreningens Navn er: »E levskolens Minde«. § 2 . F oreningens Formaal er: at bevare og opfriske M inderne fra Skolen; at vedligeholde et godt Samm enhold mellem alle fra Skolen afgaaede Mænd; at vejlede og støtte hv eran d re; at fremm e Selskabeligheden b landt Medlemmerne ved festlige Sammenkom ster, F oredrag o. 1. § 3. Foreningen b estaa r af: Æresmedlemmer, hvis Optagelse kun kan ske paa en o rd inæ r Generalforsam ling, h vo r 2/s af de in d e n b jrs Medlemmer ere mødte og 9/io af de mødte stemme derfo r; og Ordinære M edlemmer ; som saadanne optages Enhver, d er h a r Afgangsbevis fra A rtilleri-Underofficers-E levskolen, Hæ rens Elevskole eller Elevskolen.« Man nærede nu med Rette Haab om, at Foreningen havde fundet et fast Leje, og at den kunde virkeliggøre og udføre i Praksis de Tanker, der allerede i 1883—84 var fremsatte af Premierløjtnant Lauritzen, og som gik ud paa at skabe et positivt, fast Maal at arbejde henimod, og da særlig at skabe Foreningen en Formue til Hjælp og Støtte for Enker efter Medlemmer eller for gamle, trængende Medlemmer, fordi en Foreningsformue al Tid er et fast Centralpunkt, som — naar den først er skabt — vil ægge Med­ lemmerne til større Iver og Flid i Foreningslivet for at bevare og forøge den. Ved en Sammenkomst i »Artilleri-Elevskolens Minde« i Februar 1882 fremsatte Premierløjtnant Lauritzen et Forslag til Erhvervelse af en Ejendom paa Nørrebrogade (Tegning og Forslag findes i Arkivet) til et Alderdomshjem for gamle, veltjente Medlemmer eller deres Enker. Ejendommen kunde erhverves til Foreningen uden en Øres Udgift for denne, idet Forslagsstilleren tilbød at foretage alle fornødne Udbetalinger mod at faa Prioritet i Ejen­ dommen. Men Foreningen turde ikke, og Spørgsmaalet blev udsat. Hvis Foreningen dengang havde været resolut og modtaget det gjorte Tilbud, vilde den nu som en Følge af Grundenes Prisstigning have ejet en meget stor Formue. Grunden til, at Sagen udsattes og dermed foreløbig faldt bort, var den, at Medlemmernes Lønninger var smaa, og en stor Del af Underofficers­ standen maatte for at leve nogenlunde anstændigt skaffe sig Ekstraindtægter ved privat Arbejde i Fritiden, saasom Bogføring, Regnskabsvæsen, Tegning, Opmaaling o. lign., hvortil Mændene fra Elevskolen altid har været meget stærkt søgte paa Grund af deres Akkuratesse, Paalidelighed og Dygtighed. Disse Mennesker, som saaledes sad med smaa Indtægter, vovede ikke at paatage sig de Forpligtelser, som en saadan Ejendomsbesiddelse kunde med­ føre for dem. Ved Punchen efter Generalforsamlingen i Februar 1885 fremsatte Premierløjtnant Lauritzen atter et Forslag, der fik lige saa ublid en Skæbne som det første. Der skulde forløbe mange Aar, førend Medlemmerne fik Øjnene op for det nyttige og — man kan sige — nødvendige i at have et bestemt positivt Formaal for Arbejdet ud over det selskabelige. Tidspunktet kom imidlertid, som vi af det efterfølgende skal se.