591166948

— 6 -

sørge for Alderdommens Betryggelse, og naar Svagelighed nødsagede dem til at forlade Postvæsenets Tjeneste, øjnede de kun Forsørgelse under det Offentlige som det, der sand­ synligst vilde blive dem til Del og som maaske endda vilde ophæve et Familieliv, der for mange havde været særligt lykkeligt. Det fyldte deres Sind med Sorg, at der var sat et Skel imellem de Kolleger, der vare ansatte før den i. Marts 1 866, og dem, som vare ansatte efter; de saa jo den Ulig­ hed i Kaar, som nødvendig tnaatte og vilde komme, naar de en Gang med de mange Aar og det meget Slid paa Nakken, hver paa sin Side af Skillevæggen, skulde forlade det kære Arbejdsfelt. De gik, klyngende sig til Gelænderet og til et Haab, der naturligvis var ganske problematisk, op til femte Sal i den ene velgørende Stiftelse. efter den anden og stode med bankende Hjærter, mens Dørklokken forkyndte deres Komme, skuende med tungt Sind ned ad de hundrede Trappetrin, der gigantisk hævede sig fra Kælderens Plat­ form, og de tænkte paa alt, hvad Smaakaarsfolk kan tænke paa, naar Arbejdet lægger saa stærkt Beslag paa, ja tit over­ stiger Kræfterne. Men det skal indrømmes, længe kunne hos et Postbud saadanne Tanker ikke holdes fast ad Gangen, og det ligger simpelthen i, at Scenen uafladelig skifter; de kunne komme stikkende, jagende paany, men der kommer snart andre, som ville frem og dominere. Sagen er jo den, at nye Omgivelser afføde nye Tanker, og hvor Fysiognomierne skifte, skifter Talen ogsaa, og Tankerne maa være forud eller følge med; thi bagved ligger Pligten, Ansvaret og Kærligheden til Ens Gærning. Trods Arbejdets Strænghed følte derfor /disse Mænd ikke Trætheden men gik videre, flere Gange