591178156

34

paa ham, da han selv var en Fremskridtsmand og helst vilde at Svendene skulde have det saa godt som muligt. Han var en yderst hjælpsom Mand, hos hvem ingen gik forgæves, naar de ønskede noget, der var rimeligt. Da Svendenes Børn blev større og nogle af dem havde Evner dertil, fik de Bøger og Skolepenge til de be­ dre Skoler; jeg har senere talt med flere af dem, som nu er i gode og ansete Stillinger, for hvilket de kan takke Marstrand. Han gav en stor Skovtur eller anden Sommerudflugt hvert Aar; det var en stor Begivenhed, naar der holdt en hel Række Vogne ned ad Gaden for at optage den store Flok. Marstrand og Hustru og Børn deltog altid i disse Ture; han var ikke af de Bagermestre, der holdt Heste og Vogne til egen Fornøjelse, derfor morede det ham og- saa at deltage i disse gammeldags Ture med sine Folk. Som tid­ ligere fortalt betalte han Sygepenge for Svendene til den faglige Sygekasse, og da jeg en Dag sagde, vi vilde lave en Hjælpekasse, saa at vi kunde faa vor fulde Løn, naar vi var syge, gav han straks en større Sum til et Grundfond. Han sagde, at det vilde være heldigt, om vi med Tiden kunde faa den udvidet til Alderdoms­ hjælpekasse, hvilket ogsaa blev til Alvor senere. Da han nogen Tid efter lavede Brødet meget større, sagde han, at han ikke kunde være bekendt at tjene saa mange Penge; jeg mindede ham om, hvad han havde sagt, og han var straks villig dertil, idet han gav en Krone om Ugen for hver Arbejder i Huset, der havde været der i 10 Aar, og det havde jo de fleste, mod at de selv skulde give 50 Øre om Ugen. Disse Penge blev indsat paa deres Navn i Arbejderbanken, som saa yderligere gav Præmier. Men desværre blev de fleste kede deraf, de var nemlig saa kortsynede, at de, naar de havde samlet en 6 å 800 Kr., plagede Marstrand om Tilladelse til at hæve Summen, hvilket han da gav Tilladelse til, og saaledes slap Marstrand ved Svendenes Dumhed for denne store Udgift, som havde kostet ham ikke faa Tusinde Kroner. Men jeg ved dog én, som holdt fast, og han har nu 600 Kr. om Aaret, saa længe han lever, medens flere af de andre maa modtage Alder­ domsforsørgelse af Kommunen. Hjælpeforeningen blev ogsaa la­ vet til en selskabelig Forening, som holdt Aftenunderholdning med Bal, der vandt stor Tilslutning; jeg saa ved saadan en Fest et Par pæne Marineunderofficerer, som kom og hilste paa mig, idet de fortalte, at de som Drenge havde været i Kiksbageriet. Vi spillede Dilettantkomedie og Overskudet tilfaldt Hjælpekassen