FalcksRedningsKorps_1906-1931

at redde, hvad reddes kunde fra det voldsomme og ubekæm- pelige Hav af Flammer, der forvandlede Danmarks Konge­ borg til en Hob sodede Ruiner. Men først da den unge Mand i New York — og senere i London og Hamborg — fik Lejlig­ hed til nærmere at studere, hvad man da maatte anse for Ver­ dens mest fremskredne og moderne Storstads-Brandvæsener, til at iagttage deres glimrende Teknik saavel som Svaghe­ derne ved deres Taktik, først da var det, at det blev ham bevidst, at Bekæmpelse af Brand — og af Ulykker i det hele taget — skulde blive hans Manddoms Gerning. Her er ikke Stedet til at opregne, hvad Sophus Falck naaede, ej heller hvad han, før Maalet blev naaet, havde at kæmpe imod i Retning af haardnakket Modstand eller — endnu værre — Ligegyldighed og Uforstand. Denne Kamp og dens Resultater hører nu Historien til, og Beretningen herom vil sikkert findes andetsteds i dette Jubilæumsskrift. Her skal kun tales om de personlige Egenskaber, som Sophus Falck var udrustet med, og som han satte ind i den lange Kamp for Redningskorpsets og for Redningssagens endelige Sejr. Blandt disse Egenskaber skal da først og fremmest nævnes, hvad jeg vil anse for den dominerende og mest betydnings­ fulde: Hans geniale, skabende Fantasi. Han formaaede at forudse, ikke alene i hvilken Retning Udviklingen vilde gaa, men ogsaa Konsekvensen af denne Udvikling. Han forudsaa som een af de første herhjemme Automobilets Sejrsgang og Trafikens deraf følgende voldsomme Udvikling; men han forudsaa samtidig — ene af alle — hvad denne Udvikling vilde og maatte føre med sig af Ulykker under Forhold som de herhjemme, hvor kort og godt intet var rede til eller ind­ stillet paa at modtage denne indtil det uhyre forøgede Trafik. Han forudsaa Nødvendigheden af et stadig beredt, stadig mobilt Redningskorps, i Stand til at tilpasse sig under de skiftende Forhold og stedse parat til under alle Omstændig­ 10