FalcksRedningsKorps_1906-1931

heder at yde den bedst mulige og den hurtigst mulige T je­ neste. Han saa, at en saadan Institution vilde blive nødvendig, og han skabte sit Redningskorps; lille og beskedent til at be­ gynde med, men med Mulighederne for at vokse med Opga­ verne, med elastiske Rammer, rede til Ekspansion og plud­ selige Frontforandringer, eftersom Forholdene gjorde dette nødvendigt. Det var her, hans Fremsyn og kreerende Kraft aabenbarede sig. En anden af Sophus Falcks fortrinlige Egenskaber, uden hvilken han aldrig havde naaet sine Maal i den Udstrækning, som han faktisk gjorde, var hans eminente Arbejdskraft. Utrættelig arbejdede han Dagen igennem, ofte — alt for ofte! — Natten med; men selv i de sparsomt tilmaalte Timer, da han var i Ro, selv da arbejdede Hjernen ustandselig med Redningskorpset og dets nyeste Problemer. Ved Siden af Arbejdsomheden var det Nøjsomhed, der præ­ gede Sophus Falcks Liv. Han var — i hvert Fald med Hensyn til sine personlige Fornødenheder — en yderst beskeden Mand. Han brød sig ikke om at „leve højt“ , at berige sig ved sin myreflittige Virksomhed: Hver Øre sparet var en Øre tjent — ikke til den private Bankbog — Sophus Falck var, da han døde, langtfra nogen velhavende Mand — men til Redningskorpsets Vækst og Udvikling. Dette var hans eneste Tanke: Redningskorpset først og sidst! Hvad der ofte ryddede Vejen for ham og hans Kongstanke, hvad der hjalp over mangen en Vanskelighed, var hans store personlige Charme. Ingen, der lærte denne Mand at kende, kunde staa for hans charmerende Væsen, hans friske og fr e j­ dige Gaa-paa-Humør; man kom uvilkaarlig til at holde af ham for hans udmærkede personlige Egenskaber, der lige­ frem lyste ud af hans blaa, ubedragelige Øjne. Fast og vilje­ stærk som han var, kunde hans Blik undertiden lyne som Straaler fra poleret Staal; men Øjnene kunde ogsaa ofte lyse af Skælmeri, af Lune og af Godhed. 11