FalcksRedningsKorps_1906-1931

skrev indgaaende Stationen i Ny Kongensgade Nr. 15, bl. a. fremhæves den Klatrestang, som førte fra 1. Sal ned til Stue­ etagen. Det var noget nyt — nu findes den Art Stænger mange Steder baade paa Brand- og Redningsstationer, f. Eks. paa Stationerne i Svendborg og paa Ørnegaarden. Paa Brandstederne optraadte Korpset endnu uden direkte Mandat og for egen Regning, hvad der fra visse Sider rejstes Kritik imod. Falck overlod til Forsikringsselskaberne selv at bestemme Honoraret for den ydede Tjeneste. Men efterhaan- den fik han en fast Ordning med dem alle, og en Række of­ fentlige Institutioner og private Virksomheder tegnede Abon­ nement hos Korpset, og nu kan man vanskeligt nævne nogen offentlig Samling eller nogen større Institution, som ikke har Arrangement med Falck om øjeblikkelig Udrykning i Til­ fælde af opstaaende Fare. Men som jeg nævnte det før, var Korpset oprindelig kun baseret paa Redningshjælp ved Ildebrande. Det varede dog ikke længe, før man ogsaa begyndte at yde Bistand ved Vandskader, naar et Vandrør sprang og betydelige Ødelæg­ gelser truede. Før i Tiden lod man Vandet staa, til Haand- værkerne kunde komme — skete Uheldet om Aftenen, ven­ tede man til næste Morgen og lod Vandet uhindret sive ned gennem Etagerne — nu rykkede Falck straks ud og stand­ sede Vandets Ødelæggelser med det samme, naarsomhelst paa Døgnet Skaden skete. Ogsaa Sygetransporten blev tidligt et Led i Korpsets Virksomhed; den første Sygetransportvogn anskaffedes i 1908 og var den første Automobilsygevogn i Skandinavien. Man faar et Indtryk af denne Afdelings hur­ tige og stærke Vækst gennem følgende Tal: I 1908 var der 74 private Sygetransporter, i 1909: 270, i 1910: 522, og derefter i de følgende Aar en Stigning til ca. 1000 om Aaret i 1930. Sygetransporterne for Stats- og Kommuneinstitutionerne kom først i Stand fra 1910, men steg saa hurtigt fra 281 i dette Aar til 3006 i 1925 og 4434 i 1930. Man kan uden Overdrivelse sige, 22