FalcksRedningsKorps_1906-1931

have dette Hjælpemiddel til Raadighed i ethvert moderne Redningskorps. I Aarene fra 1908, da vi fik vor første Sygeautomobil, og til 1916, da vi flyttede til Stationen i Tietgensgade, skete der i mange Henseender en meget stærk Udvikling indenfor Korpset. Og dog var i 1916 Bilen endnu ikke blevet det alt­ beherskende Færdselsmiddel, fordi Krigen i høj Grad hæm­ mede dens Udbredelse. Hvad der fremstilledes af Biler, tog Militæret i de krigsførende Lande i sin Tjeneste. Ogsaa Red­ ningskorpset havde store Vanskeligheder som Følge af Krigs­ restriktionerne; det kneb i Virkeligheden med at opretholde Driften paa fuldt tilfredsstillende Maade, fordi vi ofte havde svært ved at fremskaffe de fornødne Reservedele, og en Tid var Benzinmanglen saa stor, at vi maatte køre med en Sprit­ blanding, hvori der kun fandtes en meget ringe Del Benzin, og som derfor ødelagde Motorerne ret hurtigt. Gummiringe kneb det ogsaa med at fremskaffe paa Grund af den strenge Gummirationering. Men da Krigen sluttede i 1918, satte til Gengæld en vældig Udvikling af Bilismen ind. Hele den forbedrede Bilteknik, som Krigen havde skabt, kom nu pludselig det store Publikum tilgode, og Bilfabrikationen og Bilsalget fik en vældig Op­ blomstring, der igen medførte en voldsom Stigning i Færd­ selsulykkernes Antal. Det blev Bilulykkerne, som optog den største Del af Korpsets Arbejde. Vort Udrykningsmateriel til Hjælp ved Biluheld forøgedes stadig, og i 1926 — den 3. Ok­ tober, atter Dagen for Christiansborgs Brand — oprettede vi Stationen paa Ørnegaarden netop for at aflaste Hoved­ stationen i København for den mægtige nordsjællandske Bil­ trafik, som krævede stadig hyppigere Udrykninger. Det var et Led i Oprettelsen af den Række Stationer rundt i Landet, som indlededes med Stationen i Odense i 1919, og som stadig fortsættes. Men før jeg kommer nærmere ind paa denne nye Fase i 26