FalcksRedningsKorps_1906-1931

erindrer, kom til at trække noget længe ud, men den var ikke kedelig. Jeg husker ogsaa den berømmelige „Klatrestang“ , ad hvilken man kunde lade sig glide fra første Sal ned i Stuen, saa man ikke behøvede at benytte Trappen. Flere af Frokost­ gæsterne prøvede den, da de skulde til at gaa hjem, og slap forholdsvis godt fra det. Den var jo heldigvis ikke beregnet til at klatre opad, men kun til at lade sig kure nedad naar man skulde skynde sig, naar det gjaldt om at redde, hvad reddes kunde. „Klatrestangen“ , der altsaa var med fra Begyndelsen, blev paa en vis Maade symbolsk for hele Redningskorpsets senere Virksomhed: — Ud af Luerne! ud af det brændende Tog! — bort fra de nedstyrtende Mure og Skorstene! — ind under Redningsfalkens skærmende Vinger! Ja, det maa man da ikke glemme, at det var ved denne Ind­ vielse, Direktør Falck fik sit andet Øgenavn. „Jagtfalken“ omdøbtes naturligvis til „Redningsfalken“ , — hvor kunde det være andet — og dette pragtfulde, i Grunden misundelses­ værdige, Tilnavn bar Sophus Falck Resten af sit daadrige Liv med Ære. Hvad Redningskorpset senere kom til at betyde ikke alene for Hovedstaden, men for hele Landet, er det andres Sag at vurdere, her skal kun nævnes den Betydning, det afgjort fik for Pressen, en Side af dets Virksomhed, som ikke tidligere har været omtalt, antagelig fordi den ligger helt udenfor Korpsets Formaal. Paa den Tid, da Redningskorpset oprettedes, havde de kø­ benhavnske Reportere det ikke godt. Bladenes Efterretnings­ væsen var saa daarligt organiseret, at det nærmest beroede paa rene Tilfældigheder, om et Blad fik en Nyhed med. Avto- riteterne var tvære, Politiet og de fleste andre offentlige In­ stitutioner lukket Land, som det kun med List, Opfindsom­ hed og stor Udholdenhed var muligt at bringe brugbare Ny­ heder ud fra. 39