FalcksRedningsKorps_1906-1931

danne Situationer var Direktør Falck ogsaa altid den hjælp­ somme og forstaaende Mand. Jeg har mange Gange set ham komme ud af et brændende Hus, halvkvalt af Røg, tilsølet af nedstyrtende Kalk eller Sand, slæbende paa et eller andet dyrebart, han i sidste Øje­ blik havde reddet ud af Luerne, enten det nu var en Grevinde i Natdragt, en Papegøje i Bur eller et meget sjældent Ur, og saa snart han havde sundet sig lidt i den friske Luft, var han straks parat til at give de tililende Reportere en Forklaring, et lille interessant Plus, der satte noget af den rigtige Kulør paa Referaterne, og jeg vil til det sidste bestride, at han gjorde det af Forfængelighed, dertil var han alt for vant til at se sit Navn i Bladene, — det var af lutter Hjælpsomhed og Godhed, ikke mindst overfor de stakkels Avis-Læsere, der bagefter skulde „nyde“ de mere eller navnlig mindre gode Referater. Dette gode Samarbej de mellem Redningskorpset og Pressen maatte nødvendigvis for andre, hel-offentlige, Institutioner blive et Eksempel til Efterfølgelse. Maaske bidrog det ogsaa til at gøre Journalisterne mere fordringsfulde, skønt dette i Regelen ikke tiltrænges. Naar man blev behandlet saa imøde­ kommende og forstaaende af Redningskorpsets Folk, hvorfor kunde man da ikke blive det hos Politiet, Dommerne, Brand­ væsenet, Hospitalslægerne og de mange andre, hvem en Re­ porter nødvendigvis daglig maa ulejlige med nærgaaende Spørgsmaal, ikke af privat Nysgerrighed, men for at tjene det avislæsende Publikum. En ny Aand bredte sig virkelig fra Redningskorpsets Sta­ tion i Ny Kongensgade til Politistationerne, Domhuset, de kommunale Kontorer osv., en Opfattelse af den flittige Re­ porter som et i det mindste nødvendigt Onde, et uundværligt Led i en moderne Bys Efterretningsvæsen. Det kulminerede tilsidst med Indførelsen af den offentlige Retspleje, der stil­ 41