Samling_af_Bestemmelser_1927

575

1927.

Lov om Mægling i Arbejdsstridigheder.

28 Febr Nr. 37.

Indenrigsministeren gør vitterligt: I Medfør af den mig ved § 5 i Lov af 28. Februar 1927 om Ændringer i Lov Nr. 526 af 21. December 1921 om Mægling i Arbejdsstridigheder tillagte Bemyndigelse har jeg ladet sidstnævnte Lov, ændret saaledes som Loven af 28. Februar 1927 medfører det, optrykke og bekendtgør den herved som: Lov om Mægling i Arbejdsstridigheder. § 1. Efter Indstilling af »Den faste Voldgiftsret« ud­ nævner Indenrigsministeren tre Forligsmænd for hele Landet med det Hverv paa de i denne Lov angivne Maader at med­ virke til Bilæggelse af Stridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Udnævnelsen gælder for tre Aar. Dog skal af de tre første i Henhold til nærværende Lov udnævnte Forligsmænd een afgaa med Udløbet af hvert af Aarene 1927, 1928 og 1929, idet det ved Lodtrækning afgøres, hvem der skal afgaa i hvert af disse Aar. I hvert Aars December Maaned udnævnes en Forligsmand i Stedet for den ved Aarets Udløb afgaaende. Genudnævnelse kan finde Sted. Endvidere udnævner Indenrigsministeren, ligeledes efter Indstilling af »Den faste Voldgiftsret«, for 3 Aar ad Gangen en Stedfortræder for Forligsmændene. Genudnævnelse kan finde Sted. Den af »Den faste Voldgiftsret« foretagne Indstilling skal være tiltraadt af mindst eet af de henholdsvis af Ar­ bejdsgiverne og Arbejderne valgte Medlemmer af Voldgifts­ retten. Foreligger en saadan Indstilling ikke senest den 15. December hvert Aar, foretager Indenrigsministeren Ud­ nævnelsen uden Indstilling. Afgaar en Forligsmand ved Døden, eller fremsætter han for Indenrigsministeren Ønske om Udtræden, som denne bifalder, vil der af »Den faste Voldgiftsret« være at foretage Indstilling efter foranstaaende Regler inden Forløbet af 1 Maaned efter, at Begæring om Indstilling er fremsendt fra Indenrigsministeren. Foreligger Indstillingen ikke inden Udløbet af denne Frist, udnævner Indenrigsministeren uden

Made with