ErikBøghFraMineUngeDage

97 mange Aargange af gamle Morgen- og Aften­ poster. Det næste Aar, da Skibbrudet var sket og S trandingsgodset var solgt, blev ikke mindre haabløst og fortvivlet, men paa mig hvilede det ikke saa trykkende tungt, ti nu havde jeg min Frihed, og den pinlige Illusion: at jeg paa Grund af min unaturligt fremskudte Stilling var delagtig i Ansvaret for den fælles Ruin, var derved forsvundet. I Halvdelen af dette Aar kom jeg tillige til at gaa i Skole. Det var min første regelmæssige Undervisning, og det er betegnende for den Sorgløshed, hvormed jeg blev opdraget, at Skolegangen ophørte, saa snart vi flyttede til en anden Kant af Byen.

7