ErikBøghFraMineUngeDage

103

Zolakopister, W agneroider, F ritanke-Kvinder, Afvæbnings-Mandfolk, F orbrydervenner, Møbellaanere,

ikkeforstaaede Digtere og ikkeforstaaende K ri­ tikere sam t 1003 private Personer og Korpora­ tioner med Koner og Børn, T anter og Svogere — og jeg kan ju st ikke prale af, at jeg har haft en tilsvarende B istand af dem, hvis Sag jeg har talt. Hvis Nogen derfor vil sige, at mine to Legekammerater havde gjort et klogere Valg end jeg, saa skal jeg ikke disputere imod, at de naade det Maal, der var ønskeligst for en ­ hver af dem, men det tror jeg, vi alle tre gjorde. Jeg tror nemlig; at det „Hver sin L y st“, der kom til Udbrud i vore barnlige Ønsker, har været betinget af instinktuel Følelse af vore endnu uudviklede Æ vner og Anlæg. Den koncentrerede Drift til at „være om sig “, der fører til Rigdom, og den Hensynsløshed, der rydder Vejen til Magten, var ikke faldet i min Lod, og lige saa lidt som jeg endnu kunde ønske mig at være Bomulds-Magnat i Texas