ErikBøghFraMineUngeDage

106 selve Rejsen bragte Elendigheden til det Yderste — yderligere end til den haardest behandlede Straffanges Kaar! For Billighedens Skyld tog vi Søvejen til Karebeksrninde med en daarlig lille Jagt, der m indst af alt egnede sig til Passagerer-Befordring. Aarstiden var jo meget heldig — de sidste Dage af August — Vinden var gunstig, og Skipperen gav os Haab om, at vi allerede næste Aften kunde være ved vort Bestemmelsessted. Vi gik altsaa trøstig ombord en smuk T irsdag Morgen: en eneste N at maatte vi vel nok kunne tage Lejligheden, som den faldt, selv om den ikke var synderlig bekvem. Mine Forældre og det yngste Barn fik Logis i K a­ hytten, mens vi tre ældre — en Ti-, en Otte- og en Femaars-Pog — skulde ligge forude i Kabyssen. Vi var næsten stolte derover og mente, det kunde vi saa godt. Vi skulde rigtig more os paa Rejsen! — ogsaa over dens Besværligheder! Saa snart vi var komne ud paa Reden, begyndte imidlertid Fortrædelighederne. Skip­ peren blev prajet af en Mand i en Baad, fulgte med ham i Land og lod Skibet vente, til han kom tilbage henad Aften til med en hel