ErikBøghFraMineUngeDage

109 vor medbragte Madkurv tøm t, og da vi ansaa det for umuligt at døje den Skibskost, som Drengen rodede sammen, havde vi om trent lige god Udsigt til at sulte ihjel, dø af Søsyge, drukne eller røges til Spegekød! Saaledes gik der fem Dage og Næ tter. Et Par Gange var vi naaet ned til Stevns, men maatte gaa tilbage til Kastrup. Endelig fik vi Magsveir, Medvind og Solskin; Søndag Morgen løb vi ind i Karebæksm inde H avn, og Dagen derefter kørte vi til den ventende Skole- og Lærer-Bolig, der laa midt mellem Distriktets to Byer: Karebækstorp — og salva venia! — Gumperup. Det var denne Dag — en solklar Dag først i September — der kom til at staa saa straa- lende for min E rindring, at den aldrig kunde fordunkles af nogen anden Dag, der manglede en Baggrund af to Aars Elendighed og fem Døgns mørk A rrest med Kvælning, Røgning, Sult og Søsyge. Blot det: at være kommet paa Landet var en jubelvækkende Bevidsthed for mig, der ikke siden min Bedstefader levede, havde været uden­ for Københavns Raveliner. Og her var jeg kommet paa Landet til G av n s: Skoven laa lige