ErikBøghFraMineUngeDage

skrive Vers. Det er i alt Fald endnu aldrig lykkedes Nogen, der har baaret det, at bane sig Vej til det danske Parnas, og frem for alt vilde det have skræm t mig tilbage fra at over­ sætte „Grevinden og hendes Sødskendebarn“. Havde min Fader ladet mig arve Sted­ navnet R o s e n lu n d , som man gav ham under hans Skolegang i Randers, vilde jeg for L ivs­ tid have været stemplet til Idylliker og Duft- vaudevillist — og maaske endt som kgl. Skyde­ bane-Digter. Nornen et omen! Navnet B ø g h havde derimod allerede banet sig Vej til Literatur- Lexikonet, idet min Oldefarbroder, Provst N ic. S e id e lin B ø g h i Kjerteminde midt i forrige Aarhundrede havde gjort sig vide berømt som Skjald ved forskellige Værker, saasom : „Den sjungende Theologus“ — „Den algierske F re d “ — „Poeten“, der indeholder vor Stamfader Adams Biografi — o. s. v. — ja han har end- ogsaa afgivet „Betænkninger over nogle haarde Ord i den hellige Sk rift“.

Made with