ErikBøghFraMineUngeDage

124 om Aftenen var det Arbejdstid — fra Kl. 11 om Aftenen til KL 5 om Morgenen skulde man sove, for at kunne arbejde den næste Dag. Om Søndagen arbejdedes der ikke — det vil sige: Hverdagsforretningerne hvilede, men Tiden var lige fuldt optaget af E k stra sy sle r: Ordning af de i Ugens Løb indkomne Papirer og af Sognebibliotekets Bøger, Opsøgning af ældre Skrivelser i Arkivet, obligat K irkegang, dito Spaseretour med min Elev, Sm aaæ rinder til Fods og til Hest o. s. v. Rejste Provsten bort paa Besøg Søndag Eftermiddag, hvad der var det sædvanlige, maatte jeg „for uforudseelige Tilfældes Sky ld“ ikke forlade Huset, men holde B randvagt — kort sagt: kunde jeg en Gang imellem faa nogle Timers Tid til at læse for egen Fornøjelse, saa betragtede jeg det næsten som en ulovlig Tilsnigelse. I de to Aar, jeg tilbragte her, var jeg næppe ti Gange ude paa Smaavisitter om Søndagene. Spørger nu Nogen, hvad jeg havde at be­ stille i al den lange daglige Arbejdstid, kan jeg med fuld Føje sige, at det var mangt og meget. Der var først Kontorforretningerne. P rov­ stiet talte en Snes Pastorater, nogle og tredive