ErikBøghFraMineUngeDage

127 Forretninger. Provsten forbeholdt sig vel at høre Sønnen i hans Lektier, men gennemgaa dem med ham, hjælpe ham med alle hans Op­ gaver og Øvelser og rette, hvad der skulde rettes, det maatte jeg. Det var en meget begavet lille Dreng, der i sit ottende Aar var lige saa vidt i alle Skolekundskaber, som Børn i Tolv- aarsalderen plejer at være, og han var baade videlysten og letnem, saa vi kom godt ud af det med hinanden i de tre Timer om Dagen, han sad paa Kontoret hos mig, der skiftevis maatte fungere som Lærer og som Kopist. Der var kun et Fag, det kneb lidt med. Det var Latin. Min Elev skulde nemlig forberedes til Sorø Akademi (hvor han ogsaa kom ind i en Klasse over hans Alder — men desværre stagnerede!) og havde følgelig hver Dag Lektier i Grammatik, Gloser og Oversættelse. Dem var jeg fritaget for at hjælpe ham med, men da jeg betragtede det som skadeligt for Respekten ikke at kunne det, saa lærte jeg mig hver Morgen, før Provsten stod op, Dagens Pensum, saaledes at jeg ikke behøvede at erklære mig for uvidende, naar min Elev spurgte mig om Et eller Andet. Dermed vedhlev jeg til den sidste Dag, men det blev ogsaa den eneste