ErikBøghFraMineUngeDage

130 jeg indlod mig i en Samtale med Folkene, der jo „ikke var mine Sideordnede“. Og netop i Retning af Orden og Folke- skik havde jeg saa meget at lære! En af de første Dage efter min Ankomst, da alle Gaardens Folk var ude i Marken, fik Provsten en uventet Forretning, der nødsagede ham til at køre ud, og gav Anledning til, at jeg skyndsomst maatte bringe en Ordre des- angaaende til en af Karlene. Da jeg kom til­ bage, havde Provsten i lang Afstand bemærket, at Karlen og jeg talte sammen undervejs. „Hvad var det for en lang Passiar, Du førte med Jens?“ — spurgte han, og jeg, der ikke anede Uraad, fortalte nok saa frejdig, at jeg havde disputeret med Karlen, som paastod, at Snogene var et Slags Aal, som havde forvildet sig op paa Landjorden. „Disputeret!“ — gentog Provsten skarpt — „Man disputerer kun med sine Lige- mænd. I det Højeste kunde Du kort og godt have sagt ham, at Aalen var en Fisk, men Snogen et Amfibium, og dermed Punktum — men disputere derom med min Tjenestedreng, det passer sig ikke. Du skal i det Hele taget have for megen Ambition til at indlade Dig med Folkene!“