ErikBøghFraMineUngeDage

131 En Morgenstund kort efter, da jeg ifølge Ordre var til Stede paa Kontoret, mens Pigen gjorde rent, havde Provsten fra sit Sovekammer hørt hende le. Da han siden kom ud i sit Arbejdsværelse, begyndte han: „Jeg hørte Trine le for lidt siden. Det var naturligvis over noget, Du sagde —“. Her gjorde han en lille Pavse, og da jeg troede, at han havde talt ud og ventede paa Svar, skyndte jeg mig med at oplyse: „Jeg sagde blot . . .“, mere fik jeg ikke sagt, førend et imponerende Blik lod mig forstaa, at det ikke var mig, der havde Ordet. Nu kom Fortsættelsen: „Du sagde følgelig noget Upassende. Enten var det noget Mor­ somt, og det er upassende for Dig at være morsom for Stupigen, eller ogsaa var det noget saa dumt, at hun lo Dig ud, og det passer sig endnu mindre. Du kan overhovedet betragte enhver Konversation mellem Dig og det under­ ordnede Tyende som upassende!“ Endnu mere upassende var det naturligvis uden bydende Nødvendighed at tale til ham selv, og naar han havde givet en Ordre, be­ tragtede han enhver Indvending, selv om den var nok saa beføjet og blev fremført i den be- skedneste Form, som aldeles utilladelig. 9*