ErikBøghFraMineUngeDage

136 som en beleven og venlig Mand, en samvittig­ hedsfuld, opofrende Sjælesørger, og en udmær­ ket Repræsentant for Gejstligheden. Som Vid­ nesbyrd om hans Anseelse i den sidste Egen­ skab behøver jeg blot at nævne, at han allerede i sit 34te Aar var bleven valgt til Distrikts­ provst, skønt han rimeligvis var den yngste af de to Herreders mange Præster. Det, der gik ud over mig og hans andre Undergivne, var blot: at han var en saa stræng Systematiker. Hans pligttro Korrekthed tillod ikke den ubetydeligste Overskridelse af de Linier, der adskilte Rubrikerne i hans Skema: Hvem, der var kommet paa den ene Side af Stregen, maatte derfor ikke „melere“ sig med dem, der stod paa den anden, og hvad der stod i den gejstlige Rubrik maatte holdes strængt ude fra det, der stod i den verdslige. Jeg er vis paa, at lige saa samvittighedsfuldt, som han har fulgt Bibelens Ord i sin Prædiken, saa nøjagtigt har han øvet sin Hustugt i Overensstemmelse med Christian V.s Lov og Schous Anordninger. Angaaende Hustugten maa det heller ikke glemmes, at vi den Gang skrev Anno 1838, og at Forholdet mellem Husbond og Tyende,

Made with