ErikBøghFraMineUngeDage

137 Mester og Lærling paa Frederik VI.s Tid blev opfattet ganske anderledes end i vore Dage. Nu om Stunder vilde man f. Eks. omtrent finde det utroligt, at en Embedsmand — især en Præst — der saa’ en af sine Tjenestepiger løbe fra sit Arbejde for at sladre en halv Snes Minutter bort med Naboens Pige, der var kommet ind i Haven til hende, kunde falde paa at af­ bryde deres Samtale med et Kæpperap pro persona og det nærgaaende Spørgsmaal: om det var for at arbejde eller sladre, de tik Kost og Løn — men den Gang fandt ikke engang de Adspurgte det forunderligt. Jeg spurgte mange Aar efter den Tid en Bondekone, der som ung Pige havde oplevet en saadan Scene i Provstens Tjeneste, om hun kunde huske hans Hæsselkæp. Jo, hun huskede godt baade den og ham selv. „Det var en rigtig Stadsmand. Striks var han jo, men det havde vi godt af. Saadan skulde just vore Karle og Piger have det, saa blev de ikke til det Utosk, de nu er!“ — mente hun. Heller ikke hos mig fremkaldte eller efterlod den strænge „Observants“ nogen bitter Følelse. Saa snart jeg kendte Systemet, vænnede jeg mig dertil, indrettede mig derefter og tog Skade