ErikBøghFraMineUngeDage

138 for Hjemgæld, naar jeg en Gang imellem stødte an imod det og paadrog mig en Irettesættelse ved f. Eks. at skrive et „der“ i Stedet for et „som“ eller uspurgt at udtale mig om Et eller Andet. De Forhold, hvori jeg var kommet ind, vilde alligevel have passet bedre for et halv­ gammelt tilslidt Husinventarium — en fyrretyve- aarig, resigneret Stud. theol. eller dsl. — end for en ung Fyr, der var saa leve- og lære­ lysten som jeg. I Stedet for at „komme ud i Verden“ var jeg blevet indelukket i Forretnings­ livets hvileløse Trædemølle, og udelukket fra al belærende Omgang. Jeg havde faaet Pappa- genos Laas for Munden, og det Bekendtskab, jeg gjorde med Klosterdisciplin, Kancellistil og Peblingelatin, blev omtrent hele Udbyttet af de to uvurderlige og uerstattelige Læreaar, som her forløb. Alligevel befandt jeg mig ganske vel: jeg havde den tilfredsstillende Følelse af, at være et uundværligt lille Hjul i det store Maskineri. Til at falde i Tanker, hengive sig til Drømmerier eller kede sig var her ikke Stunder. Og Tiden løb, saa jeg ikke vidste, hvor den blev af. Snart havde jeg naat det andet