ErikBøghFraMineUngeDage

144 ikke kunde modtage nogen Plads, hvis jeg ikke fik Friplads, og da jeg ingen saadan havde faaet, var det jo naturligt, at den Plads, som jeg efter Prøvens Udfald v ild e have faaet, var bortgivet til en Anden , og følgelig kunde jeg ikke faa den. Det var jo soleklart! Jeg fremstillede nu den usminkede Sandhed: at jeg virkelig havde handlet i god Tro, da jeg skrev, at jeg ikke kunde komme, at den Mulighed, der havde aabnet sig i de sidste Dage, var mig aldeles uventet, og at jeg i Tillid til den helt havde opgivet min Plads hos Provsten, saaledes at jeg var meget ilde stillet, hvis jeg ikke blev antaget. Jeg maatte selvfølgelig renoncere paa den Plads, som efter Prøve-Examen vilde blevet min, da en Anden havde faaet den — men da Klassen ved ind­ trufne Omstændigheder var blevet mindre end sædvanligt, maatte der, efter hvad jeg kunde forstaa, være en Mulighed for, at jeg kunde faa en ubesat surnumerair Plads efter alle de Andre, og for en saadan Fukseplads vilde jeg være meget glad. „Fim—m! H m -m ! “ — svarede Forstan­ deren og gav sig til at blade i Examensproto- kollen. Det var tydeligt, at hans Velvilje var