ErikBøghFraMineUngeDage

145 i Færd med at overvinde hans rigoristiske Skrupler. Efter at han havde betragtet Resul­ tatet af Prøven og purret sig i Haaret et Par Gange, vendte han sig om og sagde — næsten i en undskyldende Tone — „Ja, det Numer, De sku lde have haft, det kan jeg ikke skaffe Dem, men paa Grund af Deres, ved Antagelses- Prøven, for Dagen lagte ualmindelige tilfreds­ stillende Forberedelse, tror jeg at kunne for­ svare, at jeg — uagtet alle tre Klasser til­ sammen allerede har det lovbefalede Antal Elever — undtagelsesvis antager Dem som Elev udenfor Nummer i yngste Klasse.“ Og med den Besked ilede jeg jublende ned i Spisestuen, hvor de andre nys antagne Elever var samlede. Jeg indbildte mig, at jeg nu var blevet forfremmet til en meget højere Rang­ klasse, end den jeg havde tilhørt som Provstens Faktotum, og anede mindst, at jeg kun var i Færd med at erhverve mig en Titel, som jeg senere skulde faa saa lidt Glæde af, og have saa svært ved at blive kvit. Det var et temmelig broget Selskab, hvori jeg nu indtraadte. Flertallet af mine Kamme­ rater var Bondesønner med meget stærk Hu­ kommelse og tildels skarp om end uøvet Tænke- 10